Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aften. — Nu gik veien på den venstre side af Bævertun-vand.
Vakker btrkeskov titter frem langs breddens sönderrevne klipper
og gjör farten endnu hemmelighedsfuldere. Jeg var lidt urolig
over ei at möde mit fölge og humpede noget vel fort afsted i
forhold til mörket, drevet frem af ensomheden, men tilslut tog jeg
et par mænd med klövheste, med hvem vi för havde været i fölge,
igjen og fik da vide, at de ei var komne forbi mig. — Det var
endnu en god fjerding til Bævertun! Det var svært med de i
mörket og på de ukjendte veie forstödte ben. Her måtte være
vakkert ved dagslys, efter hvad jeg i mörket kunde dömme, veien
gik langs flere bråstyrtninger mod vandet, og lövskogen hængte
sig udover; den anden side var höi og vild. Endelig kom vi til
Bævertun, hvis tun — sörgelig ihukommelse — dannede det værste
morads, jeg nogensinde jhar vadet i. Ikke muligt at komme
udenfor dören, uden at synke i alskens styggedom til ankelen! — et
så befærdet sted, hvor gjerne værtshus kunde holdes om
sommeren, da det er et nødvendigt natteherberge for enhver, som farer
over Sognefjeldet til Lyster, burde dog efterhånden være stellet
lidt bedre med og udrustet med adskillige fornödenheder, om de
just ei var nödvendige for budeiens skyld.
Der var ellers overmåde hyggeligt, og hvilen ved den
flammende peis samt en skål rygende melk kvikkede ligeså meget op
som samtalen med den kvikke budeie. — Men jeg blev nu
ængsteligere og ængsteligere for mit fölge. De skulde blot ind efter
en melkeskvæt, og nu var det jo natten. Endelig kom de da og
afgav fölgende forklaring: da de var komne ind, var Nils bleven
så „hoga på å æta liti", og studenten havde intet mod en hvil —
og da de så endelig var komne af gårde og nedover til kjærnet,
savnede studenten sin lommebog. Bakkerne opover blev da gang
på gang undersögte, men intet glædeligt resultat — endelig kom
en gut farende fra veiarbeidet mellem Bæverdalen og Leirdalen,
han havde fundet den i knækken på andre siden; da var det alt
sent. Men Nils var ordentlig ond på ham, sagde han flere gange
til mig; han vilde ikke fare i fjeldet med folk, som var så
uvettige med penga sine; der kunde mangen gang blive leit af det
for dem, som fulgte, og det var jo sandt. — I dagens löb havde
jeg lært Nils at kjende og vil nu omtale ham lidt nærmere, mens
han tager sig en ,,röik“ ved peisen med de bare ben tæt ved var-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
