Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
så, löftede öiet og det mödte de mörke, alvorlige tinder,
forsvandt den dröm snart igjen, og tanken kredsede rundt om en
evig vinter og kom dybere og dybere ned i længsel efter en mere
blid, mere velsignet natur; men da jeg reiste mig, havde jeg dog
lige ondt for at rive mig lös — man både frygter og föler sig
tiltrukket af denne rædselsfulde, evige vinternatur. Jeg stabbede
da i sneen op på toppen af Högvaglen og så derfra udover
vas-draget til de tre sider; der begynder nemlig mod sydvest
gjen-nem Högvagelkjaern og Langvand Storådöla, som, efter at den
har dannet Gjendin, heder Sjoa og tilslut, efter i en stor bue at
have gjennemlöbet Jotunfjeldene, går gjennem Hedalen ud i
Laugen som en betydelig bielv. Mod nord udspringer fra det 4736
fod höie Leirvand Leira, der går igjennem Leirdalen og er en
bielv til Bævra, og lidt længer öst i Kirkeglupet dannes
begyndelsen til Yisa, der löber igjennem Yisdalen parallel med Leira
og ligeledes falder i Bævra. Endelig löber lidt mod vest
Stor-utla ud af Gravdalsbræen og bliver, efterat have löbet forbi
Horungerne, forstærket med aflöbene fra Melkedalen, Koldedalen og
Tyin og kaldes så Årdalselven, idet den falder i Sognefjorden. —
Yi for nu forbi begge Hogvagelkjærnene; begge to er ganske
interessante, da Hogvagelbræen på vestre side sender mægtige arme
lige ned i begge, og det bölgende, skvulpende vand ved ens
föd-der, samt de mange flöitende snepper virker oplivende, når man
kommer fra den anden sides stille, livlöse natur; — et „aber"
har også disse kjærn, nemlig at deres strande, især det förstes,
er overmåde storstenede og vanskelige at passere, især for
klovheste; langsommere og tarveligere udstyret langs venstre bred er
unegtelig Langvandet, der, som navnet siger, er cirka en halv
mil længer, skjöndt også der de hoppende og glitrende hölger
lufter godt op i sindet, og længe har man også mellem Högvagelhö
og Skarvdalstind Eauddalstindernes interessante toppe.
Så bærer det nedover mod Hellerkjærn (navnetskriver sig
formodentlig fra en under knausen nedenfor værende skytterhelle),
elven begynder i faldet at lade höre fra sig, og — hvad der er
interessantere — Sletmarkho’s bræer, Svartdalspiggene
og Knudshulstin d en træder frem i mægtige former og skarpe,
dristige konturer; det er det 4- 5000 fod höie fjeldplateau mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
