Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at gå på den 3die tind „ti slik skodde44, gik vi atter nedover og
måtte altså nöie os med 1ste pig. Det var til denne prof.
Keil-hau nåede, da han som den förste vovede sig op på Galdhö.
Senere kom nogle Lomværinger tiltops, og i det sidste halve
decennium er tallet steget betydeligt, — hver sommer kommer nu
udsendinger til fjeldenes konge og modtages mere eller mindre
nådigt. ■— Snart så vi igjen „reinblommen” (ran. glac.) stikke frem
mellem stenene; lige under bræen begyndte den; den havde årket
længst opover bakkerne, ikke engang en erica havde fulgt den.
Enkelte store regndråber faldt tunge, medens vi forsigtigt drog
ned ad den steile skråning, — men tordenen blev der desværre
intet af.
Man kunde også fra de omliggende og til de höieste af vore
fjelde horende tinder få en udmærket udsigt i samme genre som
Galdhöpiggens, men turister besöger dog mest Galdhöpiggen, som
rimeligt kan være; — Nautgardstind (7350’), der udmærker sig
ved sin sagte skrånende pyramidale form, er let bestigelig fra den
udmærket behagelige Rusliensæter i Sjodalen. — Den endnu
höiere Glittertind (7860’), Norges næst höieste, let bestigelige top
— imellem den og Galdhöpig er Skagastölstind, ca. 8000’— kan man
med stor lethed bestige fra Yisdalen (Sulheimssæter), når man
föl-ger Glitterelv og går over Glitterhö. Også den tæt ved
Glittertind og Galdhöpiggen liggende Leirhö (7400 ) kan let bestiges
om Skautflyen (fly o: fjeldslette), og man får da med det samme
gjöre et overmåde interessant bekjendtskab med Yeo- og
Memuru-bræerne, der tilligemed bræerne på Galdhö, Smörstab og
Joste-dalsbræ udgjör Norges mægtigste bræer. — Da vi kom til sætren
igjen, faudt vi både karfolk og kvindfolk fra bygden, og alle de
4 jenter, som nu var på sætren, hedte Marit, et meget yndet
navn i Gudbrandsdalen. — Næste morgen for vi atter i
solskinsveir et stykke nedover dalen og skrånede så opad den östlige
side; en enkelt liden opstablet sten hist og her antydede
retningen, vi skulde tage for at træffe Skauta ind på flyen. Straks vi
kom på höiden, fik vi vel det prægtigste syn, hele turen over til
Sjodalsvandet giver, det måtte da kun sammenlignes med udsigten
fra Russevandet. Vestover har man et udmærket overblik over
den östlige side af Galdköplateauets bræer med de 3 mægtige
pigge, den ene ragende over den anden, — et udmærket sted at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
