Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iagttage Galdhöpiggen, — den vækker ved denne fremtræden i en
kort afstand vel så megen ærbodighed; nu först ser man tydeligt,
hvad man för ved, at den er en konge. Hermelinskåben vælter
nedover hans former i rige folder, isprismer funkler og danner et
diadem om hans isse, herligere og mere strålende end nogen
herskers; man bæver for majestætens vælde. Rundt om ligger hans
drabanter på sine skjolde, hist og her stikker en arm eller et knæ
op, snart er det deres hjelme, som peger mod sky. — Længer
mod nord har man Hestbræen med sine pigge, Landgrovhö
og Lomseggen, men foran sig i nordost har man Glittertind
(7860’) som et mægtigt skinnende slot i rundbuestil med sine to
mægtige, ligeformede flöibygninger, Glitterhö (7650’) og
Glitter-rundhö (6670’), fuldstændig symmetrisk foran sig — eller som en
kolossal middelalderlig dom med 3 imponerende kupler, sollyset
blinker i de mange hvide, skinnende vinduer. Går vi den port
forbi og længer ind over Skautflyen og forbi Skauta, hvor den
netop löber ud af et lidet kjærn, åbner sig snart et nyt syn:
Kveshö skyder krum ryg, som om den lurede på nogen nede i
Veodalen, som strækker sig östover fra den, — men til höire,
0: mod syd har vi den mægtige Veobræ, med i særegen grad
eiendommelig formede tinder rundtom. Yi gik igjennem et trangt
fjeldskar mellem Kvashö og en knat syd for den; ondt og slemt
var der at passere og brat nedstigning — og så: stod man i en
flad, blöd, myrlændt og leret strækning om Veoelvens udspring.
Der gik „öiker“, som Nils kjendte, „men han havde aldrig
benyttet sig af dem nogentid i fjeldet"; de kunde såmæn kommet
vel med, thi elven var både for bred og for blöd i bunden til, at
vi kunde vade den. Yi gik da op til dens udlöb af bræen og
stabbede forsigtig over lige ved den nederste grönne skrænt, hvor
fossen susede og bragede nedenunder vore födder; det var en fast
og god, skjöndt knudret, naturlig bro, og småbække löb i
tusindtal giindsende og rislende nedover. Vi drog nu på skrå opover
heldingen, henunder Styggehö og dens bræ, og havde nu åbent
syn langt ned igjennem Veodalen og i höiderne: atter Glittertind,
Grönflyen (4800’), Nautgardstinden og Hindnubbene, og ganske
nær på venstre hånd Hestlegahö. Mellem Blåkjærnhul- og’
Kjærn-hulbækken drog vi så ned til Russevandet i en stegende
eftermiddagssol. Plagede af varme og myg (mehaukje ell. knjot på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
