Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
böndernes mål) gik vi langs det deilige Russevand. Besliö, den
tårnformede, men lave GI op tind, Tykningssuen med bræ,
Blåbræen, Hestlegahö, Nautgardstind og endelig Ilindnubbene ligger
alle lige ind på det og danner en prægtig ramme om den
grön-spillende sö. Russevandet er bekjendt for sin fiskerigdom, og ved
östre os lå to Engelskmænd med tolk etc. for at jage og fiske i
det af dem forpagtede vand; de havde dog endnu ikke fåt meget
i sine garn; — tolken roede os over, og jeg fik med det samme
fra båden et forfriskende bad — hvor varmt vandet var, ved jeg
ikke nöiagtigt, men jeg skulde antage omtrent 8 0 Réaumur,
medens vandet i Kristiania på samme tid viste ca. 18°. — Efter at
Nils havde taget sig en liden lur, drog vi da over til Bessevandet
på blöd, behagelig, lavdækket hei og så langs Bessa nedover til
den velkjendte Bessesæter igjen, medens sortröde skybanker trak
frem fra öst og speilede sig i Sjodalsvandet, og medens aftensolen
forgyldte Heimdalshö og den bratte snestyrtning fra Kalvåkögda
og Mugna syd for Gjendin. — Allerede mens vi spiste, lyste
enkelte lynglimt op i den dunkle sæterstue, og dump torden rullede
i det fjerne. Men senere blev det storartet. Vi sad et helt
selskab udenfor grinden på volden, medens skarpe glimt kastede
sælsomt lys over vandet og et svagt, rödligt gjenskin spredtes fra
bræerne, og lige efter, som kanonskuddet efter fængkrudtets blink,
drönede tordenskraldene lös, og ekko på ekko rullede mellem de
nærmeste hamre. Flere gange rystede sætren, og budeien for
fortvivlet ind og ud, hun var så ræd, stakkel, hun var ikke god
for hverken at mælke eller koge eller æde eller noget af, hvad
hun skulde; hun havde „bærr so illt onde bringa“. — Ja, her
går Thor-dönet frygteligt, det er, som man var vidne til Thors
kamp med de vilde Jötner, — guden gir slag på slag med sin
hammer, men der står ikke större mærke efter slagene i disse
Jötunkjaemper, end Thor på sin reise til Jotunheim tilföiede Skrym.
— Næste morgen tog vi sammen med nogle skytter over
Sjodalsvandet og gik med dem langs Sjoa til Leirungen; — og efter at
have snuset lidt om i felægrene, hvor ingen fekar var hjemme,
drog vi fra Gjendinshö og Leirungshö op Yargebakken og
henover sletten til store Leirungselven. Det var da en svær elv,
håde bred og strid. Men pludselig fik jeg en lys ide og spurgte
den ene skytte, en liden stærkbygget, sortsmusket en, om han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
