Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hoveder op over bandet ret foran. Det gav et mægtigt indtryk;
sindet blev mere end almindelig stille og alvorlig stemt, — aldrig
fölte jeg öde og tombed blandt snefjeldene som da — det var,
som jeg så jorden en af de förste skabelsesdage: alt var vildt og
udannet, taust og livlöst; ingen trær eller blomstersmykkede
jorden, — kun elementerne gav livstegn og rasede.
Men snart trak bygen over, og da vi havde passeret
kjær-nene deroppe og kom ud på den bratte styrtning over Svartdalen,
mödte det fagreste syn ovenpå, lyst og vidt og rigt og vinkende:
lige nedunder os lå et stort kjærn blinkende og vuggende, og
ovenover de svarte vægge, livide bræer og skarpe tinder, som
ud-gjör Thorfins- og Svartdalstinderne, til venstre et blånende og
hvidnende solbelyst fjernsyn over Hallingdalsfjeldene, langt i syd
og tilhöire de midtre hvide partier af Uladalstinderne og
Simletind, — bygen dækkede sort det överste. — Jeg havde först
tænkt at komme ned til Gjendin kl. 3 — 4, og da Nils sagde, at
turen fra Gjendin til Bygdin ikke tog mer end ca. 4 timer, når
vi gik Gravaijeld, — så havde jeg et öieblik den tanke: du kunde
kanske gå frem til Bygdin ikveld. Jeg udtalte den også
spör-gende til Nils, Men da bryggede det for förste gang op til uveir
mellem os. Han gik længe taus efter at have sagt mig, at
dersom jeg vilde til Bygdin ikveld, fik jeg jamæn gå alene. Jeg
mente, hån burde ikke tage så stærkt på vei, jeg vilde ikke gå
mer, end passende kunde være; men ban svarte ikke mere. Vi
faldt begge ben i taushed og gik længe så, indtil jeg troede, alt
var glemt; da jeg troede, væden kunde have gjort noget, gav jeg
ham et glas vådt ind til modvirkning. — Jeg vidste, at
Gjendins-hytten lå på samme side (östre) af elven, som vi nu gik; da han
derfor så sig om efter plads til at hoppe over elven, som
han sagde, för elven blev större og værre at slippe over,
spurgte jeg ham, hvad vi dog skulde på den side, vi måtte jo da
siden tilbage over elven igjen. »Der var så elendigt lænde på
denne side“, sagde ban. „Å pyt, Nils“, sagde jeg, „kom du, vi
bar vel altid gåt lige så slemme steder för, vi“ — og jeg tog
opmuntrende et par skridt iforveien. Men da var den gode Nils’s
tålmodighed forbi. „Ja, du har nu stödt vundet på mig, du“,
sagde han, „og jeg har stadig faret din vei; men nu kan du
friste at få viljen din denne gangen også, så skal du se, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
