- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 6 (1883) /
213

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

have gjort noget ondt imod dem. Arbejde fik jeg strax, den
første købmand jeg talte p& vævning til, af ham fik jeg det.
Jeg vævede ikke mere end 2 væve for ham, for da kom 2
malere og vilde have mig, og jeg blev med den ene til
pintsehøj tiden og havde for hver dag 2 kroner. Efter pintse
fik jeg maling på min egen hånd, og det af en rig mand,
nemlig en af dem, som jeg mest havde såret, han betroede
mig udførelsen på sin maling, og jeg fik mig kontant
udbetalt og mere til, for da jeg havde været hjemme omtrent
3 måneder, købte jeg mig en ejendom, som ligger meget
belejlig til for mig, så jeg har nu hus og hjem igen. Jeg
har til disse dage malet for omkring 600 kroner. Nu har
jeg ligesom fabrikmæssig begyndt vævning igen som mit
sikreste vinterarbejde, og jeg kan ikke modtage al den
vævning, jeg kan få. Jeg væver, konen bommer og renner,
og vor søn Olb spoler i sine fristunder forskolen. Se
således, mine kære foresatte, går jeg den mørke vinter imøde
i al travlhed, medens mange andre måske kun ved af en
dags arbejde. Hvem har jeg at takke derfor, først den
hellige og treenige Gud, og derpå mine fængselsforesatte og
medmennesker. Derfor aflægger jeg også her min
hjertelige tak til dem, min kære Direktør og de øvrige foresatte,
og jeg håber» at de ikke ville blive trætte med at gøre godt
imod hver en forloren søn, som de har haft, og dem, de
har, og dem, som kommer herefter. Ja mine fængselsdage
ere mig daglig til velsignelse, så jeg ved nu hver morgen
i hvis navn jeg begynder min gerning, og Herren er ikke
heller langt borte med sin velsignelse. Når andre går på

kroen, sidder jeg hjemme hos mine og har det godt.––––––“

I 1876 hensad her på 4 måneder hver, tre matroser
dømte for overtrædelse af søfartsloven. De to vare
amerikanere, den ene hjemmehørende i New York, den anden
i New Orleans. Den tredie var en Irlænder. Amerikanerne
vare store, stoute og intelligente sømænd. Irlænderen var
noget ældre, syntes at være en sagtmodig mand og omtaltes
af sine amerikanske kammerater som en glimrende sømand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1883/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free