Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med en svær ballast, blive træg og tungvindt, og det er en
bekendt sag, at den irlandske arbejder, der hovedsagelig
lever på vegetabilia, er mindre skikket, mindre udholdende
end den engelske, der hovedsagelig lever af animalsk føde.
Desuden kommer endnu et væsentligt moment i
betragtning, uden hvilket næppe nogen kost vil vise sig fuldt
tilstrækkelig til sundhedens bevarelse, og dette er den friske
luft. Herpå ligger efter min mening — jeg kan gerne sige
hovedvægten ved fangernes forplejning. Man må heller
ikke lade ude af betragtning den allerede tidlig ved
allehånde ondtliden, savn og udsvævelser svækkede helbred,
hvortil endyderligere kommer de sjælelige kampe og lidelser,
som fangen under straffens udsoning har at gennemgå.
Betragter man nu den individuelle forskellighed i
muskulatur og legemsvægt, racens forskellige bygning, er det
indlysende, at behovet (næringens mængde) må stille sig
forskelligt, og alle angivelser af det daglige kostkvantum
kan selvfølgelig kun udtrykke gennemsnitsværdier.
De klimatiske forholde — jordbundens beskaffenhed,
indlandsklima eller kystklima — spiller også en vigtig
rolle. Jo mere man nærmer sig den kolde zone, des mere
fedt tiltrænges, og desto flere måltider om dagen må man
have; heraf nordboens større trang til smør og smult,
eskimoens til tran. Imidlertid er, efter hvad J. Wobm Mølles
oplyser, endnu ikke dette forhold tilstrækkelig opklaret;
efter beretninger, som foreligger om bønderne i
Sydtyskland, Sveit6, Østerrige og gemsejægerne i alperne, nyder
disse ligesåmeget fedt — om ikke mere — end vor
landbefolkning.
Jeg har lidt nærmere omtalt almuens og arbejderens
kost, da denne nærmest bør lægges til grund for fangernes
forplejning, der ingenlunde må være bedre end den flittige
dagarbejders. Forplejningen skal desuden virke som et
opdragende moment, oplære fangen til nøjsomhed og
tarvelighed. Om jeg end ikke deler Dr. Dödebleins*) opfatning,
*) Das Zellengef&ngniss Nnrnberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
