Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norum har på sin rejse særlig fæstet sig ved det, som harmonerer
med, hvad han havde indrettet eller fnndet ønskeligt i vort
cellefængsel. Men nu har han uheldigvis næppe været i noget cellefængsel,
som udelukkende var indrettet efter cellesystemets regler, men kun
i sådanne, hvor den største del af straffen udholdes i celler. Det
er naturligvis betænkeligt at sammenligne de egenlige cellefængsler
med de fængsler, hvor fangerne kun for en tid sidder i celle, medens
de senere skal gå over i fællesar.stalt, da man i den slags fængsler
ikke behøver at tage det så strengt med isolationen, der senere så
alligevel skal brydes.
Jeg har i beretningerne og i fængsels - tidsskriftet sammeulignet
perioden 1861—1859 (den modificerede periode) med perioderne
1860—68 og 1869—1878 (de strengere perioder) og bl. a. påvist,
hvorledes al den ulejlighed, som cellevæsenet kan afstedkomme, var
fremherskende i den første og aftagende i de sidste, — hvorledes
der i den første optrådte 32 fuldstændig udviklede sindssygdomme
mod 19 i den anden, 325 sygelige forstemninger i den førAte mod
119 i den anden, — at man i den første periode, trods
modifikationerne, var nødsaget til at oversende 149 fanger til fællesanstalt,
medens man i den anden kun sendte 36 Forholdene er den dag i
dag de samme. Alt dette kan man ved behandlingen af disse ting
dog vel ikke ganske lade ud af betragtning. Sorenskriver Norum
anbefaler imidlertid det modificerede system som det ene rigtige,
uden med et eneste ord at omtale resultaterne af det hos os
brugelige system. Han beser fremmede fængsler og beskriver dem, men
han har ikke set de nuværende forhold ved vort cellefængsel og
intet meddelt om dette eller om de der vundne erfaringer".
Efterat Direktør Petersen derefter har bemærket og nærmere
begrundet, at han er ganske uenig i Sorenskriver Nortjms forslag
(udkastet § 13 in fine) oro, at der i et cellefængsel bør være adgang
til i en tid af indtil 15 dage at hensætte „overinciterede*4 fanger i
en med cellefængslet forbunden fællesafdeling, fortsætter han:
„At der hersker meningsforskel om maximum af cellestraf, finder
jeg ganske rimeligt. Jeg holder fremdeles på 4 år, når vel at mærke
recidivister over 25 år ikke tvinges til cellen, idet jeg formener, at
det væsenlig er den gentagne cellestraf, som virker sløvende eller
opirrende for sindet. Men vil man gå ned til 2 års celle, bliver det
endnu mere nødvendigt at holde strengt på isolationen, da straffen
ellers for mange fangers vedkommende bliver altfor let og for lidet
afskrækkende. Man kunde jo også lade 2 års celle være obligatorisk
og ikke kræve de følgende 2 års celle, men lade det bero på
fangens samtykke.
Jeg vil så meget som mulig frelse de første gang dømte fra
fællesanstalten, jeg vil tage dem under den individuelle behandling,
som cellen alene tilsteder, og jeg vil såmeget som muligt gemme
den ene fange for den anden. Fængselsbekendtskaber ere farlige.
Der knyttes i fængslerne mange bånd, som bliver skæbnesvangre i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
