Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da det at være Jøde indbefatter to Ting, baade at
tilhøre et Folk og at tilhøre en Religion, og da disse to Ting
i Virkeligheden i deres dybeste Grund ere saa inderlig
forenede med hinanden, at det paa utallige Punkter er
umnligt at rede de nationale Love ud fra de religiøse,
vil De forstaa, at den jødiske Straffelov rummer Forseelser
mod begge. Lad os citere den berømte jødiske Filosof
Mendelsohn angaaende dette; han siger: »Stat og Religion
vare i denne oprindelige Forfatning ikke forenede; men de
vare ét; de vare ikke forbundne, men det ene Begreb
dækkede det andet; Menneskenes Forhold mod Menneskene
og deres Forhold mod Gud faldt sammen og kunde aldrig
komme i Modstrid indbyrdes.« Alle Forseelser faldt altsaa
ind under samme Ramme, de mest kriminelle Sager og det,
man nu til Dags blot vilde sammenligne med smaa
Overtrædelser af Politivedtægter.
Der fandtes ved den jødiske Domstol ingen offentlig
Anklager, og en Sag kom kun for, naar den ene
Privatmand meldte sig som Vidne mod den anden og anklagede
ham. Der førtes da Vidner for og imod, og det var
Dommernes Sag at dømme skyldig eller uskyldig.
Nogen Undersøgelsesdomstol fandtes ikke, endsige
nogen Inkvisition eller Tortur. Der dømtes ikke paa
Indicier, og der maatte mindst være to Vidner mod den
anklagede, for at han kunde kendes skyldig, to Vidner, der
erklærede selv at have sét, at N. N. gjorde sig skyldig i den
og den strafbare Handling. Ja! det var endda ikke nok
til at faa den anklagede straffet; han maatte i Forvejen
have været advaret af dem mod at gøre det; de maatte
have sagt til ham: »Gør ikke det og det, du nu vil; det
vil bringe de og de Følger og den og den Straf,« og først,
naar han havde trodset deres Advarsel, kunde han kendes
skyldig.
Dette hænger sammen med hele Principet for
Opfattelsen af, hvad Brøde var: hertil udkrævedes to Ting 1) den
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
