Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
onde Hensigt og 2) den udførte Handling. (Nødværge
opfattes dog undgr visse Forhold ikke som Brøde).
En utilregnelig maatte siges at mangle den onde
Hensigt og kunde altsaa ikke dømmes skyldig. Som
utilregnelig betragtedes ganske smaa Børn, døvstumme, Idioter,
Sindssyge af enhver Art, Folk, der gik i Barndom,
Epileptikere, drukne, Feberpatienter o. fl. a.
Ligesaalidt kunde en Person dømmes skyldig, naar han
havde tænkt at give én et Slag paa en Legemsdel, hvor det
ikke kunde gøre Fortræd, og han saa, ved at f. Eks. den
anden drejede sig, kom til at slaa ham, saa at Døden blev
en Følge af Slaget, heller ikke naar én, der havde i Sinde
at slaa et Dyr, kom til at ramme et Menneske.
løvrigt var Loven lige for alle, og ingen Byrd eller
Stand beskyttede Forbryderen, ligesom det var uden
Betydning for Straffen, hvem Forbrydelsen havde ramt, et Barn
eller en voksen, Mand eller Kvinde, Jøde eller Ikke-Jøde,
rask eller syg.
Endnu maa vi gøre opmærksom paa, at al
Retsforhandling var offentlig, og at man kun kunde straffes for at have
overtraadt et Forbud, men ikke for ikke at have opfyldt
et Bud. For at give et Eksempel paa saadant vi! jeg blot
nævne, at én ikke kunde straffes for ikke at have reddet
en anden ud af Livsfare, naar han havde kunnet det.
Havde han reddet Manden, havde han opfyldt et Bud; nu
gjør han det ikke; men han overtræder derved ingen
Forbud og kan altsaa ikke straffes.
Det være her tilføjet, at Thoraen, den jødiske Lov,
indeholder 613 Forskrifter, af hvilke de 366 ere Forbud,
de 248 Bud, og Talmud tilføjer mnemoteknisk, at Forbudene
ere saa mange som Solaarets Dage, 365, og Budene saa
mange som Knoglerne i det menneskelige Skelet — 248.
Domstolene sammensattes efter de forskellige
Forbrydelser af et forskelligt Antal Dommere. Ved civile Sager og
de kriminelle Sager, som ikke vilde faa nogen Dødsdom til
Følge, bestod Retten af 3 Medlemmer. Ved Sager, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>