Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nalist, hvorved jeg naturligvis her ser bort fra den fortsatte
Uddannelse, denne faar gennem den forberedende Tjeneste i det
praktiske Liv.
Den praktiske Jurists Virksomhed munder ud i, at han i det
givne Tilfælde har at udtale den retlige Følge, som Retsordenen i
Almindelighed knytter til bestemte faktiske Forhold; den
strafferetlige Praktikers Virksomhed i Særdeleshed munder ud i, at han
i det enkelte Tilfælde idømmer den Straf, som Loven i
Almindelighed har foreskrevet som retlig Følge af den begaaede
Forbrydelse. Deraf følger et dobbelt Krav til den praktiske Jurist. Han
maa 1) kende den Retssætning, som omhandler Gerningen og
bestemmer Straffens Art og Maal; men han maa ogsaa - og det
beder jeg i Særdeleshed bemærket - 2) fastslaa de faktiske
Omstændigheder, til hvilke Straffens Indtræden er knyttet som
den kriminelle Følge af Uretten. Men naar saa er - og jeg indser
ikke, hvorledes man kan bestride Rigtigheden heraf kan
Strafferetsvidenskaben ikke unddrage sig fra den dobbelte Opgave i begge
Henseender at give den praktiske Kriminalist et for hans
fremtidige Virksomhed saa solidt Grundlag som muligt.
1. Strafferetsvidenskaben har derfor først og fremst — og
deri ere vi ganske enige med Tilhængerne af den klassiske Skole
— at bibringe den juridiske Ungdom Indbegrebet af
Retssæt-ninger efter logisk-juridisk Metode. Denne Opgave kan kun
løses, naar paa den ene Side det afsluttede System af strafferetlige
Grundbegreber og Grundsætninger foredrages — thi kim i
Systemet ligger Garantien for den sikre Beherskelse af det Dag for Dag
mere og mere opsvulmende Stof; og idet paa den anden Side disse
systematiske Forelæsninger fuldstændiggøres ved videnskabelige
og praktiske Øvelser af enhver Art, hvis Formaal og Indretning
er enhver af Dem bekendt. Det sagte gælder i lige høj Grad for
RetS8»tninger i den egentlige Strafferet som for de Retsnormer,
der beherske Straffeprocessen.
2. Men Kendskab til Retssætningeme er ikke nok.
Praktikeren maa ogsaa forstaa det faktiske Grundlag, paa hvilket
han skal anvende Retssætningen. Han maa, for at tage et
Eksempel, ganske vist kende Begrebet: Mordforsøg og være hjemme i
alle de herhen hørende Strids- og Tvivlsspørgsmaal. Han maa
vide, hvad Begreberne „Forsæt* og „Overlæg1* betyde, hvad det
vil sige: at skille et Menneske ved Livet: om det ogsaa omfatter
mortis causam præbere, om maaske ogsaa den retsstridige
Undladelse af at komme et i Livsfare stedt Menneske til Hjælp gaar
ind under Begrebet; han maa vide, hvad Lovgiveren mener med
•Begyndelse paa Iværksættelseshandlinger**, om et Mordforsøg paa
et dødfødt, men af Moderen for levende anset Barn logisk kan
tænkes og retlig kan straffes. Men saa vigtig al denne Viden er,
er den ikke tilstrækkelig. Han maa nemlig ogsaa kunne fastslaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
