Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lignende sociale Institutioner«. Men Kriminalpolitikkens
Horisont er i Virkeligheden anderledes vid. Det drejer sig
her om Kampen mod Forbrydelsen: hvorfor da vælge ud
blandt Kampmidlerne, hvorfor udsondre de repressive
Foranstaltninger — i Forbigaaende sagt: de mindst virksomme
af alle — og erklære kun dem for Genstand for
Kriminalpolitikken? Hvad da med Hensyn til alle de andre, dem,
som Ferri kalder »Straffesurrogater«? Hvor skal man da
studere dem? Det maatte da være under den vage og
ubestemte Disciplin »sociale Spørgsmaal«.
Kriminalpolitikken kan betragtes som en Tvillingsøster
til den økonomiske Videnskab: denne studerer Midlerne til
at sikre Borgernes — og specielt Arbejderklassens —
materielle Lykke, medens hin beskæftiger sig med deres
moralske Velfærd. Man maa derfor erkende dens Kompetence
med Hensyn til alt, hvad der kan sigte mod dette Maal,
hvor forskellige og brogede Studieobjekterne end kunne
være. Det er i øvrigt let at klassificere disse ved en
Sondring, vi allerede have antydet. Ved Fængslets Port mødes
to Strømme: de, som gaa ind, og de, som gaa ud; hele
Kriminalpolitikken gaar da ud paa at hindre de første fra
at komme ind og de sidste fra at vende tilbage, og denne
Iagttagelse er Grundlaget for en Hovedadskillelse mellem
to Arter af Institutioner og Forholdsregler, de
præventive og de repressive. Denne Distinktion er allerede
gammel, og det vilde være møjsommeligt og uden videre
Nytte at forske efter, hvem der først har formuleret den
Den har vokset sig stille frem, under det nedslaaende
Indtryk af Straffenes stigende Utilstrækkelighed, tilfulde bevist
gennem Kriminalstatistikken; man har da sagt til sig selv,
at den bedste Maade at slaa Bom for Kriminaliteten var
at forsøge paa at udtørre dens Kilder, fremfor saa
nogenlunde at undertrykke dens Udslag fra Dag til Dag. Fra
denne Betragtning udspringe alle Forsorgs- og
Hjælpeinstitutioner, alle de ædle Forsøg paa at hæve Børnenes
Moral, genopbygge Familiearnen, standse Alkoholismens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
