Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drag, maa jeg beherske en større Kundskabsfylde som
noget selvfølgeligt, uden at jeg nøjagtig kan gøre Rede for,
hvor jeg i Enkelthederne har tilegnet mig den, ja uden at
den overhovedet opfattes som selvstændigt
Bevidsthedsindhold: jeg har den i Hukommelsen, men ikke i
Erindringen. — Bdcklin malede sine Landskaber efter
Hukommelsen, o: Træer, Bjerge osv. opstod hos ham som Billeder,
men ikke forbundne med Bevidstheden om, at han havde
set dette bestemte Træ her eller der, saa at sige uden
Signatur i Henseende til Tid og Sled. Erindring
foreligger derimod, naar Faderen fortæller Barnet om sin
Ungdom, naar Memoireforfatteren skildrer den Krig, han har
deltaget i, naar Vidnet for Retten skal udsige noget, som
han har set eller hørt paa en bestemt Dag.
Erindringens specielle Formaal ersaaledes: at fiksere
en svunden Virkelighed. Den har for det enkelte
Menneske samme Betydning, som Historien har for
Menneskeheden: at forvandle den reale Væren, som har
eksisteret, til tænkt Væren, som nu eksisterer.
Men opfylder nu Erindringen dette ideelle Formaal? Er
dens Indhold virkelig Sandhed, d. v. s. Kopi af en svunden,
real Kendsgerning?
Dette tror den sunde Menneskeforstand i
Almindelighed. Naar ikke særlige Grunde foreligge, betragtes det
Billede, som Folk bære i sig om deres Barndom, om
foretagne Rejser, om Gaarsdagens Oplevelser, som en
selvfølgelig, korrekt Gengivelse af disse Begivenheder. Kun ét bliver
straks anerkendt og indrømmet: Kopiens Ufuldstændighed.
Det Faktum, at man glemmer, er saa aabenbart, at det
ikke kan overses; ja, man lægger endog snart Mærke til, at
Forglemmelse er Regel, Erindring Undtagelse. Kun
forsvindende faa af de Indtryk, som jeg i Dage og Aar og
atter i Aartier optager, ere livskraftige paa den Maade, at
de senere atter kunne dukke op som Erindringsbilleder.
Men videre gaa Indrømmelserne ikke: det, som i det hele
taget erindres, antages almindeligvis uden videre for at
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
