Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dærvet, og at Arbejdsstuerne have været utilstrækhelig
opvarmede; disse Beskyldninger ere ikke tilstrækkelig beviste.
Derimod faar man Indtrykket af, at det under Sagen er
oplyst, at der har været utilstrækkelig Pleje for de syge i
Anstalten, at de ikke have faaet passende Kost, og at man
ikke har sørget for at adskille dem fra de sunde, samt
endelig, at Fangernes Sovesteder ikke have været, som de
burde. Ansvaret for disse Mangler lægger Dommen over
paa Anstaltens Læge og paa Nyeboes »Foresatte« Nu er
der ved dette sidste Udtryk at bemærke, at
Underinspektøren i Følge en af Nyeboe selv i 1797 afgiven Erklæring
var den højeste paa Stiftelsen værende, lønnede
Embeds-mænd, og at hans Foresatte, Direktionen og Inspektørerne,
kun førte et Tilsyn ved mer eller mindre regelmæssige
Besøg. Og dog paalægger Dommen ikke Underinspektøren
noget Ansvar for disse Mangler, bebrejder ham end ikke,
at han ej har gjort Indstilling om dem til Inspektørerne!
Ved en af H. R. den 4. Septbr. 1806 stadfæstet L.
0.-samt H. og St. R. Dom af 4. August s. A. *) var Fange i
Odense Tugthus, Erik Lykke, for Mord paa en sammesteds
indsat Dreng, forøvet ved et Slag med en Sten i Panden
og et Knivstik i Underlivet, dømt til Kagstrygning,
Brændemærke og Rasphusarbejde paa Livstid samt Boeslods
Forbrydelse. 1 Anledning af denne Dom var der fremført den
Beskyldning, at nævnte Erik Lykke skulde have været
Genstand for Mishandling i Tugthuset, dels ved at bruges til
for haardt Arbejde, dels ved at faa Prygl, fordi han ikke
kunde forrette dette, hvilken Mishandling skulde have
indgivet ham den Lede til Livet, hvis Udslag det af ham
forøvede Mord maa anses for at være. Det første Punkt blev
imidlertid modbevist ved Vidneerklæringer om, at Lykke
den meste Tid havde været anvendt til det letteste Arbejde,
som var Uldplukning, ved hvilken Lejlighed det tillige
oplyses, at Uldskrubningen var det sværeste og Hasperiet et
Findes i Ørsted: Arkiv o. s. v. 1825. S. 311 — 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
