Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbrydelser og tidligere Livsforhold med Fanger eller selv
at opfordre dem til at udtale sig herom er Betjenten
forbudt. Ved saadanne Opfordringer eller Spørgsmaal
forekomme Fangerne sig ofte som Helte eller raske Karle, der
ikke frygte for Straf eller andre Ubehageligheder.
Ganske særlig ere Samtaler med Sædelighedsforbrydere
forbudte. Saadanne sanselige Individer ere ofte tilbøjelige
til at tro, at Betjenten gerne hører noget om deres
Forbrydelser og nærer Interesse for deres smudsige Historier.
Religiøse Samtaler bør ligeledes undgaas.
Fængselsbetjenten skal ubetinget agte Fangernes Trosbekendelse og
maa afholde sig fra enhver, selv nok saa svag Kritik paa
dette Omraade. Fanger med virkelig eller foregiven
religiøs Tvivl eller Anfægtelser bør han henvise til
Fængselspræsten. Hvis Betjenten selv er uden fast religiøs
Overbevisning, bør han aldrig lade Fangen mærke dette. Han
vilde derved indvirke forstyrrende og hindrende paa
Præstens Virksomhed.
Politiske Samtaler ere forbudte. Betjenten kan let
blive bragt i Forlegenhed af saadanne Fanger, der have
større Indsigt i politisk Partivæsen og Liv end han, og
som forstaa at føre Ordet paa dette Omraade. Han bør
ikke høre paa politiske Kandestøberier af saadanne
Politikere blandt Fangerne, som stedse rive ned paa Staten og
Samfundet, men aldrig finde Fejl hos sig selv. Han maa
huske paa, at han selv staar i Statens Tjeneste, og han
bør derfor alvorlig og kort afvise Udtalelser af denne Art.
Den Fange, der hører til den dannede Klasse, vil i
Almindelighed ikke have saa vanskeligt ved at indordne
sig under Forholdene. Hans Dannelse medfører, at han
bedre finder sig i Ensomheden; han undgaar selv at komme
i Berøring med andre Fanger, fordi de i Reglen høre til
andre Samfundsklasser end han; men ogsaa saadanne
Fanger savne i høj Grad Tankeudveksling med andre og
ville derfor ganske særlig søge at formaa Betjenten til at
indlade sig i længere Samtaler med dem. Betjenten bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>