- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 27 (1904) Bilag /
61

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skamme sig for at tilbyde ham ved løgnagtige Vidnesbyrd
at staa ham bi. Dette vilde naturligvis være absolut
utilladeligt, og der vilde herved over hele hans tjenstlige
Forhold komme en Usikkerhed og Ængstelse, som navnlig
Fællesfangerne med Skadefryd vilde lægge Mærke til og
benytte sig af.

Naar Betjenten modtager ’en ny indkommen Fange,
maa han ikke nysgerrig udspørge denne om hans
Forbrydelse, og han maa ikke tro, at det er hans Opgave at
skræmme eller saare Fangen ved en overlegen, bydende
Tone. Han skal blot kort, klart og alvorligt underrette
vedkommende om de (ørste Regler, efter hvilke han har at
rette sig, i øvrigt tale saa lidt som mulig og ikke forstyrre
den første Virkning af den ensomme Indespærring. Er den
indsatte forhen straffet, et Menneske, som han maaske
kender fra tidligere Ophold i Anstalten, ville nogle faa
djærve Ord om det sørgelige ved Tilbagefaldet ikke skade,
men det er dog bedre at modtage et saadant Menneske
med fuldstændig Tavshed og kun saa kortfattet som mulig
give ham de nødvendige Befalinger. Det vilde være ganske
urigtigt, hvis en tilbagefalden blev modtaget med et
genkendende Smil eller med spøgende Ord. Betjenten maa
stedse erindre, at Fangen, saa snart Fængselsporten har
lukket sig efter ham, skal føle Straffuldbyrdelsens Alvor i
hele dens Udstrækning.

Det sker ret hyppigt, at Fanger paa virkelig hjertelig
Maade tage Afsked med deres Betjent, naar denne ved
Tjenstiver og Retfærdighed har forstaaet at vinde deres
Tillid og Agtelse. Naar Betjenten da siger nogle faa venlige
formanende Ord, ville disse sikkert ikke blive glemte. Men
har Betjenten ikke forstaaet at vinde Fangens Tillid og
Agtelse, vil en saadan Afskedstagen ikke finde Sted. Det
hænder dog kun sjælden, at Fangerne ere i den Grad
trodsige og haarde, at de fuldstændig undlade at sige Farvel.
Man bør i saa Fald lade dem gaa uden at sige noget til
dem. Ganske urigtigt vilde det være umiddelbart før Løs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1904bilag/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free