rus’ opvækkelse: Jesus alene gør Lasarus levende, disciplene får bagefter befaling til at løse ligklæderne. Eller man anvendte fortællingen om den spedalske, der efter helbredelsen skulde henvende sig til præsten. Således også Petrus Lombardus, der ganske vist afvises kraftigt af senere middelalderlige teologer. Efter konciliet i Florens 1441 anvendes i bodssakramentet kun den direkte effektive, indikative a. Hvorledes så reformatorerne på a.? Når Luther lagde så stor vægt på skriftemålet, var det for a.s skyld. »Darum loben und behalten wir die Beichte, nicht um ihrer selbst willen, sondern um der Absolution willen» (Derfor priser og beholder vi skriftemålet, ikke for dets eget skyld, men for a.s skyld; Erl. II 2, 321 f.). Og derfor er han tilbøjelig til at opfatte skriftemålet med ab s olutionen som et sakramente. Når han alligevel standser ved dåb og nadver som de to sakramenter er det, fordi »boden» »nichts anderes ist, denn Übung und Kraft der Taufe» (Erl. 30, 371). I a. bliver Guds tilgivelse igennem skriftefaderens ord det enkelte menneske til del. Skriftemålet består af to dele, syndsbekendelsen og absolutionen, som man skal tage imod som Guds eget ord og ikke tvivle på. Ifølge den lille katekismus siger skriftefaderen efter skriftemålet: »Gud være dig nådig og styrke din tro, amen». Han spørger derefter: »Tror du også, at min tilgivelse er Guds tilgivelse? »Ja, kære Herre». Så følger a.: »Som du tror, således ske dig. På vor Herres Jesu Kristi befaling tilgiver jeg dig dine synder i Faderens, Sønnens og den hellige Änds navn, amen. Gå bort i fred». Er denne a. »deklarativ» eller »effektiv»? Spørgsmålet har i grunden ingen betydning for Luther: a. er det, der lyder på. Det er Gud alene, der tilgiver synd, og dét er i kraft af hans ord, der nu lyder i skriftefaderens mund, at synden tilgives. A. er på een gang forkyndelse, »deklaration» og virkende, »effektiv>». For Luther ligger hele a.s vægt i, at den er den levende Guds ord til et syndigt menneske. »Altså, når du går til din sjælesorger, der har en sådan særlig befalning, eller til en kristen broder og be- 21 ~- AFRIKA gærer, at han skal trøste og afløse dig fra dine synder, og når han siger til dig: På Guds vegne forkynder jeg dig for Kristi skyld, at alle dine synder er dig forladt, da skal du være ganske og aldeles vis på, at dine synder igennem et sådant ydre ord i sandhed er tilgivet» (Erl. 32, 119f.). Se også den Augsburgske bekendelse art. 25. Den, der efter Luthers opfattelse giver absolutionen, er i almindelighed den rettelig beskikkede præst, men kan være enhver kristen broder. Den såkaldte nylutheranisme og andre former for højkirkelighed, der gør embedet og ordinationen til betingelse for at give absolutionen, overskrider sikkert det oprindeligt evangelisk-lutherske. I de lutherske kirker har a.-formlen igennem tiderne været skiftende. Dog møder vi den næsten altid i direkte tilsigende, ikke i øgnskende form. I de nordiske kirker har vi den direkte form, men almindeligvis i »betinget» form, d.v.s. knyttet sammen med en henvisning til de skriftendes oprigtige bekendelse og tro. Luthers oprindelige formel var ganske ubetinget, men allerede i flere kirkeordninger fra reformationstiden brugtes den betingede form, der også vandt indpas i vore kirker. Undertiden forlades helt a.-formlen, og a. tilsiges igennem et eller andet centralt bibelord. Se også Bod, Nøglemagten. Litt.: se under Skriftemål. K.E. SK. AFRIKA. Religionshistoria. Det av Rom koloniserade Nord-a. spelade en betydande roll i gamla kyrkans historia, men då araberna på 600-talet blevo herrar i landet, dukade de kristna snart under. En rest av den äldsta kristna missionen är dock den Etiopiska kristna kyrkan (jfr Etiopien) och de kristna kopterna i Egypten (jfr Koptiska kyrkor). Islam behärskar Nord- och Väst-a. samt stora delar av Öst-a. Där ej kristendomen eller islam drivit mission, råder hedendom, ett religionsstadium, som i det följande skall skisseras. Gudstron, tron på en eller flera gudar, är på ett fåtal undantag när den förhärskande formen av religion bland A:s naturfolk. Ytterst vanligt förekommande är föreställ- 22