AMOS Valdemar Ammundsen. den tyske prof. Martin Rade og cand. theol. J. Tiedje i »Christliche Welt» (udg. 1909 i bogen »Nordslesvig»). Denne diskussion vakte stort røre både i danske og tyske kredse og satte ikke blot øjeblikkelige spor i det dansk-tyske forhold i Nordslesvig men blev også en af årsagerne til, at A. endte sit liv som biskop i grænselandet. For en følsom og irenisk natur som A. var den 1. verdenskrigs udbrud en stor rystelse. Det fik ham til at studere krigens virkninger i de forskellige folk, og i 1916 samlede han et stort materiale i en af sine bedste bøger: »Krig og krigsførende Kristne», der rummer bedømmelser af åndslivet i Tyskland, Frankrig og England af blivende værdi. Verdenskrigens afslutning medførte den for Danmark enestående historiske oplevelse: genforeningen af Nordslesvig med moderlandet. A. tog levende del i den nationale glæde, hvad adskillige trykte taler fra den tid vidner om. Det føltes da også som en naturlig følge af hans udvikling, at han i 1923 udnævntes til at være den første biskop i det nyoprettede Haderslev stift. Her virkede han til sin død i 1936. 75 Vel var det nationale af stor værdi for A. (»Hvor vilde verden blive meget fattigere, hvis det nationale blev udryddet»). Men han hævdede altid, at det kristelige er over det nationale. Han ønskede derfor også som biskop i grænselandet at gøre en forligelsens tjeneste mellem dansk og tysk og arbejdede for, at mennesker trods nationale forskelle kunne bevare kirkeligt fællesskab, modsat den nationalt prægede frimenighedsbevægelse. Stor bekymring voldte det ham derfor også i hans sidste år, at nazismen skærpede den nationale modsætning. Kirkens enhed stod for ham som et ideal, der burde efterstræbes både i sognet, stiftet og i hele verden. Derfor tog han også aktivt del i den økumeniske bevægelse og blev, ikke mindst efter ærkebiskop Söderbloms død, en af de ledende i dette arbejde. Fra 1935 var han formand for World Alliance for International Friendship through the Churches. Med sin lærdom, parret med inderlig fromhed, med myndighed ofte i forbindelse med humor, står han som en af de fineste skikkelser i dansk kirkeliv i begyndelsen af det 20. årh. F.B. AMOS. Det tredje af skrifterne i »tolvprofetbogen» tillægges i overskriften en mand ved navn A. Navnet forekommer ellers ikke i hele G.T. Vi har således ingen oplysninger om profeten andre steder end i selve skriftet, som bærer hans navn. Overskriften oplyser, at han var en af fårehyrderne fra Tekoa, en lille by, som er blevet identificeret med det nuværende Chirbet Tequ’a, ca. 20 km. syd for Jerusalem. Han skal ifølge sine egne ord 7:14 tillige have vogtet okser (hvis der ikke foreligger tekstfejl) og dyrket morbærfigener. Hans betoning af dette erhverv er at forstå som en protest mod at blive slået i klasse med de professionelle profeter, hvis profetier var til fals for penge. Han er blevet profet, fordi Jahve havde kaldet ham til den specielle opgave at optræde i Nordriget (7:15 jfr. 3:8). (Jfr Israel.) Overskriften tidsfæster hans optræden til de to konger Jerobeam II.s tid (ca. 783 —743 i Nordriget) og Uzzijas tid (ca. 775— 735 i Sydriget) og ansætter desuden tiden 76