APOSTEL syn kan dog ikke opretholdes, fordi 1) vore fire evangelier — med undtagelse af Lukasevangeliet — ikke eller kun een enkelt gang anvender ordet a. om de 12, hvilket viser, at denne sprogbrug ikke hører hjemme inden for den palæstinensiske Jesusoverlevering. 2) Forud for Paulus anvendes a. kun i grundbetydningen og om de af Kristus kaldede og udsendte missionærer, hvortil de 12 ikke alle hører. 3) Paulus anvender tillige a. om sit enestående kald som hedningernes apostel, og efter ham anvendes a. også om de 12, således i Apostlenes gerninger, hvor de 12 ikke er udsendte missionærer, men et fastboende kollegium i Jerusalem, der sender visitatorer ud og får forelagt principielle sager til afgørelse. 4) I den efterapostoliske tid betegner a. ikke længere de af Kristus udsendte missionærer, men foruden i grundbetydningen anvendes det overvejende om de 12, eventuelt inklusive Paulus. 1. Den synoptiske overlevering kender oprindelig ikke a. anvendt om de 12 disciple, at prædike og helbrede. Hos Matthæus anvendes det om de 12: 10:2; af Markus 6:30 i grundbetydningen (3:14 er indføjet fra Luk. 6:13); hos Lukas findes det 9:10 i grundbetydningen, og om de 12: 6:13; 11:49; 17:5; 22:14 og 24:10 i overensstemmelse med sprogbrugen i Apostlenes gerninger. I Johannesevangeliet bruges a. kun i grundbetydningen 13:16, ellers bruges som i de tre første evangelier »de 12» eller »de 12 disciple» (Matt. 7 gange, Mark. 10, Luk. 7 og Johs. 4 gange). Den johannæiske sprogbrug er bevaret i Lilleasien hos Papias fra Hierapolis og hos Irenæus, der omtaler a. Johannes som »Herrens discipel», et levn fra den urkristelige sprogbrug. 2. Forud for Paulus anvendes a. foruden i grundbetydningen, således om udsendinge fra menigheder, 2. Kor. 8:23 og Fil. 2:25, også om de af den opstandne kaldede og udsendte forkyndere af evangeliet. Herom er Paulus vidne, der de allerfleste steder i sine breve bruger a. i denne betydning (Rom. 16:7; 1. Kor. 4: 9; 9: 1— 2, 5; 12:28—29; 15:7—9; 2. Kor. 11:5, 13; 12:11—12; Gal. 1:17, 19; 1. Thess. 2:6). Kun Gal. 1: 17 og 19 giver anledning 155 til overvejelse, om betydningen her kan være: de af Kristus kaldede missionærer, eller allerede den senere kirkelige sprogbrug om kollegiet af de 12 »a.» i Jerusalem. Ellers er de a., der omtales og bekæmpes, udsendinge fra menigheder eller missionærer, der har modtaget deres kald direkte fra Kristus. 3. En helt ny betydning (den tredje betydning) finder vi hos Paulus, hvor han uden polemik omtaler sig selv som a. i brevhilsnerne og i Rom. 11:13—14, »hedningernes a.», og Gal. 2: 7—9, hvor Peter og Paulus omtales som a. henholdsvis for jøderne og for hedningerne. Paulus bruger her a. for at betegne sit enestående kald som frelseshistorisk skikkelse, der skal gribe afgørende ind i begivenhederne mellem opstandelsen og Kristi genkomst (Rom. 11: 13f.). Den eneste, som Paulus på grund af et lignende kald tilkender titel af a. i denne betydning, er Peter (Gal. 2:7—9). Denne anvendelse af a. om de i enestående forstand kaldede, der klart adskiller sig fra de polemiske steder i Paulus’ breve, hvor han vender sig mod a., der enten er udsendinge eller missionærer, overføres ved slutningen af den apostoliske tid på de 12 disciple, som Jesus havde udvalgt. Dette ses tydeligst i Apostlenes gerninger, hvor a. bruges om de af Kristus udsendte missionærer (14:4, 14), men overvejende om de 12 disciple (26 gange i de første 16 kap. og altid i flertal). A. opholder sig i Jerusalem som et kollegium, der dels foretager visitatser ved udsendte a. (8:14 ff.; 9:32 ff.) og dels modtager delegationer, der forelægger vigtige sager til afgørelse (15:2 ff). På grund af den hos Paulus først forekommende nye og høje betydning kan a. anvendes om dette kollegium i Jerusalem, der opfattes som hele kirkens højeste ledelse, skønt de slet ikke var omrejsende missionærer. På samme måde kaldes de 12 disciple i Matt. (1 gang) og Luk. (5 gange) (se oven for) for a. i tekster, der oprindeligt ikke kendte denne betegnelse. Vi ved ikke meget om de 12. Bortset fra de mere kendte er vi gennem de bevarede lister (Matt. 10: 2—4 og parall.) ikke klart orienterede om 156