ARKÆOLOGI stina (og Syrien), men på sådanne fund, som har nærmere eller fjernere bergøringspunkter med Palæstina, f. eks. ægyptiske rejseberetninger (Sinuhe fra ca. 2000 f. Kr., Wen Amon fra ca. 1100 f. Kr.), Merneptahindskriften fra ca. 1220 f. Kr., de aramaiske Elefantine-breve fra 5. årh. f. Kr., de religiøse tekster fra Ugarit fra 14. årh. f. Kr., som er oplysende om Kanaanæernes religion, Hammurabi-stelen fra Susa med indhugningen af hans lov, som har meget tilfælles med den ældste israelitiske lovgivning, den babylonske skabelsesberetning og syndflodsfortælling, de babylonske og assyriske kongeindskrifter, de hittitiske tekster, de senest fundne tekster fra Mari og Nuzi, hvis betydning endnu ikke kan overses, moabiterkongen Meshas indskrift fra Ahabs tid — for blot at nævne nogle af de vigtigste fund. Mens udgravninger i Palæstina tidligere ofte blev ledet af filologer eller teologer, anser man det nu for mest hensigtsmæssigt, at lederen er en arkæolog. Er han ikke specialist i Palæstinas keramik, må han have en sådan ved sin side, desuden en arkitekt (som også forstår sig på opmåling), en registrator og en fotograf. Derimod er en epigrafiker mindre påkrævet, dels fordi indskrifter er sjældne, dels fordi de ikke behøver at læses på stedet. Foruden denne lederstab anvendes (indfødte) arbejdere til til at besørge selve gravningen. I almindelighed foregår udgravninger i Palæstina i en gammel ruinhøj (en tell). En sådan tegner sig i landskabet som en bred keglestub, og valget af en høj til udgravning kan enten bero på, at der tilfældigt er kommet oldsager for dagen eller at man har ment at kunne identificere den pågældende høj med en oldtidsby ud fra dens moderne navn eller fra angivelser hos kirkefædrene (Hieronymus: Onomastica). Hyppigt opnår man dog først sikkerhed for identifikationen gennem selve udgravningen. De moderne arabiske navne på lokaliteter er ikke sikre indicier, selvom de sprogligt svarer til de bibelske navne. Gravningen foretages med håndredskaber, og højen undersøges lag for lag. Disse sva- 179 rer til de forskellige perioder, hvori højen har været bebygget. Man må her have i tankerne, at det samme lag for en bebyggelse sjældent er i samme niveau overalt, dels på grund af det ujævne terræn, dels på grund af senere omvæltninger i lagene, når der er foretaget en ny bebyggelse af højen efter en ødelæggelse. Midlerne til at bestemme de enkelte lags kronologi er for den ældre tids vedkommende først og fremmest keramikken, for den senere tids vedkommende (fra 5. årh. f. Kr.) også mgøntfundene. Indskrifter er som nævnt yderst sjældne. Ved hjælp af en undersøgelse af lerkrukkernes form (fod, tud, hank o. s. v.), fabrikationsmetoden (med eller uden drejeskive), lerets konsistens, brænding, glasur, dekoration m. m. får man midler til at opstille en relativ kronologi for den pågældende udgravning. Den absolutte kronologi kan være vanskelig at bestemme. Hvis man f. eks. fra G. T. eller babylonske, assyriske eller ægyptiske indskrifter nøjagtigt ved, at en by er grundlagt eller ødelagt i et bestemt år, får man alderen på et lag og keramikken i dette i den pågældende by. Sammenligning med andre byer giver dernæst støttepunkter for kronologien også i disse. Er en vare importeret og man kender dens alder i hjemlandet (f. eks. skarabæer med faraos navn), kan dette i mange tilfælde ligeledes være en støtte, men må anvendes med varsomhed. Som resultat af sådanne undersøgelser, der er foretaget talrige steder i Palæstina, har man nu så nøje kendskab til den palæstinensiske keramik, at man i regelen straks kan bestemme et potteskår med mindre end et århundredes nøjagtighed. Efter de gængse arkæologiske betegnelser falder perioderne i Palæstina omtrent således: stenalderen indtil 4500 f. Kr., kalkolitisk alder (kobber vinder indpas ved siden af sten) 4500—3000, tidlig bronzealder 3000 —2000, mellemste bronzealder 2000—1500, yngre bronzealder 1500—1200, jernalderen fra 1200. Herefter benævnes perioderne efter de historiske begivenheder: dommertiden til ca. 1000, kongetiden ca. 1000—587, exilet 587—538, persertiden 538—333, helle- 180