- Project Runeberg -  Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola / 1. A - H /
181-182

(1952-1957) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arkæologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nistisk tid 333—63, romersk tid 63 f. Kr.— 325 e. Kr., byzantinsk tid 325—636, arabisk tid fra 636. De vigtigste udgravninger, som er foretaget i Palæstina, er i korthed følgende: I 1890 begyndte englænderen Flinders Petrie at grave i Tell el-Hesi i det sydvestl. Palæstina. Han var trænet i udgravninger i Ægypten, og hans anvendelse af keramikken til bestemmelse af de forskellige lag blev banebrydende i den bibelske a.s historic. 1902 —09 gravede irlænderen R. A. S. Macalister i Gezer, hvor man bl. a. fandt den såkaldte Gezer-kalender fra d. 10. årh. Den giver i få linier en oversigt over arbejderne i årets | 1øb og er den ældste hebræiske indskrift. Tysk (-øgstrigske) udgravninger fandt sted i Taanach 1901—04 (under ledelse af E. Sellin), i Megiddo 1903—05 og i Jeriko 1907 -—099. I Taanach fandt man bl. a. en del kileskrifttekster, som var lidt ældre end Amarnabrevene. Amerikanerne under ledelse af G. A. Reisner gravede 3 kampagner i Samaria fra 1908. Tiden mellem de to verdenskrige, da Palæstina var britisk mandatland, var udgravningens gyldne tid med et frugtbringende internationalt samarbejde. Fra 1923—28 foretoges mindre udgravninger på Ofel-højen i Jerusalem. De tyske udgravninger i Jeriko fortsattes 1929 af englænderen John Garstang. J. W. Crowfoot genoptog 1931—35 udgravningerne i Samaria, hvor man fandt flere beskrevne potteskår samt elfenbensindlæg fra 9. el. 8. årh. Ved udgravninger i Lachish (1935—38, ledet af J. L. Starkey) fandt man de opsigtsvækkende Lachish-breve, der er skrevet under indtrykket af den fremrykkende kaldæerhær omkr. 588. Amerikanske gravninger i Beth-Shan (mel. 1921 og 1933) fandt nye beviser for ægyptisk indflydelse i Palæstina i 14. —12. årh. f. Kr. i form af befæstningsværker i flere lag over hinanden i byen. Amerikanerne gravede ligeledes i Megiddo (1925—39) ; her afdækkede man resterne af de hestestalde, som Salomo byggede til garnisonen i byen (se 1. Kong. 9: 15; 19, jfr. 4:26; 10:26). Nutidens betydeligste Palæstina-arkæolog, amerikaneren W. F. Albright har gravet bl. a. i Tell el-Ful (Sauls 181 ARKÆOLOGI Gibea, 1922), i Tell Beit Mirsim, sydøst for Hebron (1926—32), i Beth-sur sammen med O. R. Sellers (1931) og i Bethel (1934). I Jerusalem har de jødiske arkæologer E. L. Sukenik og L. A. Mayer (1925—40) bidraget væsentligt til at løse det omstridte problem om d. 3. murs løb (påbegyndt af Herodes Agrippa). Sukeniks undersøgelser over jødiske grave, ossuarier og synagoger tangerer den bibelske a. Tyskerne Kohl og Watzinger påbegyndte i 1905 udgravningen af synagogen i Kapernaum, og fransiskanerne fuldendte den i 1926. Det har vist sig, at den først er fra 3. årh. e. Kr.; højst troligt ligger der under den grundvoldene til den synagoge, som omtales i N. T. Glemmes må heller ikke Nelson Gluecks systematiske undersøgelser (1933 —43) i Østjordanlandet fra syd til nord. I det gamle Eziongeber ved Akababugten fandt man rester af kobbersmelteovne, som hidrører fra Salomos tid. Endnu vigtigere end et sådant enkeltresultat er den klarhed, som Nelson Gluecks undersøgelser har bragt over beboelsesforholdene i de skiftende perioder i Østjordanlandet. Det har vist sig, at fra 20.—13. årh. og 6.—1. årh. f. Kr. har landet som helhed været meget tyndt befolket. Endelig skal nævnes, at man i febr. 1949 har undersøgt den hule ved Det døde hav, hvor en rig samling af hebr. håndskrifter har været hengemt. I Vestjordanlandet er forholdene langt mere kompliceret end i Østjordanlandet, men også her hjælper de arkæologiske enkeltundersøgelser, hvoraf vi i det foregående har fremhævet visse betydningsfulde resultater, os til at forstå brydningen mellem forskellige folk i landet. Arkæologerne kan spore i by efter by, hvorledes et nyt folk (Israel) østfra trængte ind i landet i d. 12. århundrede og først har sat sig fast i bjerglandet, senere også i dalene og på sletterne. I begyndelsen har det nye folk kulturelt stået under Kanaanæerne, hvilket bl. a. viser sig i tilbagegang i forhold til de velbyggede og veldrænede huse, man finder fra d. 13. århundrede. Men efterhånden lærer erobrerfolket de andre kunsien af og over- 182

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntu/1/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free