Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nistisk tid 333—63, romersk tid 63 f. Kr.—
325 e. Kr., byzantinsk tid 325—636, arabisk
tid fra 636.
De vigtigste udgravninger, som er
foretaget i Palæstina, er i korthed følgende: I 1890
begyndte englænderen Flinders Petrie at
grave i Tell el-Hesi i det sydvestl. Palæstina.
Han var trænet i udgravninger i Ægypten,
og hans anvendelse af keramikken til
bestemmelse af de forskellige lag blev
banebrydende i den bibelske a.s historic. 1902
—09 gravede irlænderen R. A. S. Macalister
i Gezer, hvor man bl. a. fandt den såkaldte
Gezer-kalender fra d. 10. årh. Den giver i
få linier en oversigt over arbejderne i årets
| 1øb og er den ældste hebræiske indskrift.
Tysk (-øgstrigske) udgravninger fandt sted i
Taanach 1901—04 (under ledelse af E.
Sellin), i Megiddo 1903—05 og i Jeriko 1907
-—099. I Taanach fandt man bl. a. en del
kileskrifttekster, som var lidt ældre end
Amarnabrevene. Amerikanerne under
ledelse af G. A. Reisner gravede 3 kampagner i
Samaria fra 1908. Tiden mellem de to
verdenskrige, da Palæstina var britisk
mandatland, var udgravningens gyldne tid med et
frugtbringende internationalt samarbejde.
Fra 1923—28 foretoges mindre udgravninger
på Ofel-højen i Jerusalem. De tyske
udgravninger i Jeriko fortsattes 1929 af
englænderen John Garstang. J. W. Crowfoot
genoptog 1931—35 udgravningerne i Samaria,
hvor man fandt flere beskrevne potteskår
samt elfenbensindlæg fra 9. el. 8. årh. Ved
udgravninger i Lachish (1935—38, ledet af
J. L. Starkey) fandt man de
opsigtsvækkende Lachish-breve, der er skrevet under
indtrykket af den fremrykkende kaldæerhær
omkr. 588. Amerikanske gravninger i
Beth-Shan (mel. 1921 og 1933) fandt nye beviser
for ægyptisk indflydelse i Palæstina i 14.
—12. årh. f. Kr. i form af
befæstningsværker i flere lag over hinanden i byen.
Amerikanerne gravede ligeledes i Megiddo
(1925—39) ; her afdækkede man resterne
af de hestestalde, som Salomo byggede til
garnisonen i byen (se 1. Kong. 9: 15; 19, jfr.
4:26; 10:26). Nutidens betydeligste
Palæstina-arkæolog, amerikaneren W. F.
Albright har gravet bl. a. i Tell el-Ful (Sauls
181
ARKÆOLOGI
Gibea, 1922), i Tell Beit Mirsim, sydøst for
Hebron (1926—32), i Beth-sur sammen med
O. R. Sellers (1931) og i Bethel (1934). I
Jerusalem har de jødiske arkæologer E. L.
Sukenik og L. A. Mayer (1925—40)
bidraget væsentligt til at løse det omstridte
problem om d. 3. murs løb (påbegyndt af
Herodes Agrippa). Sukeniks undersøgelser over
jødiske grave, ossuarier og synagoger
tangerer den bibelske a. Tyskerne Kohl og
Watzinger påbegyndte i 1905 udgravningen
af synagogen i Kapernaum, og
fransiskanerne fuldendte den i 1926. Det har vist
sig, at den først er fra 3. årh. e. Kr.;
højst troligt ligger der under den
grundvoldene til den synagoge, som omtales i
N. T. Glemmes må heller ikke Nelson
Gluecks systematiske undersøgelser (1933
—43) i Østjordanlandet fra syd til nord. I
det gamle Eziongeber ved Akababugten
fandt man rester af kobbersmelteovne, som
hidrører fra Salomos tid. Endnu vigtigere
end et sådant enkeltresultat er den
klarhed, som Nelson Gluecks undersøgelser har
bragt over beboelsesforholdene i de
skiftende perioder i Østjordanlandet. Det har
vist sig, at fra 20.—13. årh. og 6.—1. årh.
f. Kr. har landet som helhed været meget
tyndt befolket.
Endelig skal nævnes, at man i febr. 1949
har undersøgt den hule ved Det døde hav,
hvor en rig samling af hebr. håndskrifter
har været hengemt.
I Vestjordanlandet er forholdene langt
mere kompliceret end i Østjordanlandet,
men også her hjælper de arkæologiske
enkeltundersøgelser, hvoraf vi i det
foregående har fremhævet visse betydningsfulde
resultater, os til at forstå brydningen
mellem forskellige folk i landet. Arkæologerne
kan spore i by efter by, hvorledes et nyt
folk (Israel) østfra trængte ind i landet i
d. 12. århundrede og først har sat sig fast i
bjerglandet, senere også i dalene og på
sletterne. I begyndelsen har det nye folk
kulturelt stået under Kanaanæerne, hvilket
bl. a. viser sig i tilbagegang i forhold til de
velbyggede og veldrænede huse, man finder
fra d. 13. århundrede. Men efterhånden lærer
erobrerfolket de andre kunsien af og over-
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:20 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/1/0101.html