gart 1870); Die christliche Lehrwissenschaft (2 ed. Stuttgart 1875); Umriss der biblischen Seelenlehre (3 ed. Stuttgart 1871) ; Leitfadern der christlichen Glaubenslehre für Kirche, Schule und Haus (2 ed. Stuttgart 1869); Die christliche Liebeslehre (2 bd Stuttgart 1872—1874); Christliche Reden, 6 bd (Stuttgart 1834 ff.) ; posthuma skrifter: Vorlesungen über christliche Ethik (Gütersloh 1882—1883) ; Vorlesungen über christliche Glaubenslehre (Gütersloh 1886); olika kommentarer, utgivna av J. Lindenmeyer; Pastorallehren des N.T. (utg. av B. Riggenbach (Gütersloh 1880). Litt.: över B.: B. Riggenbach, J. T. B. (Basel 1888); G. Senzke, Die Theologie J. T. B.s und ihr Einfluss in Finnland; bd 1: Die Theol. J. T. B.s (Helsingfors 1949; bd 2 under förberedelse); G. J. Lindijer, J. T. B. (diss. Amsterdam 1951); J. A. Cederberg, En blick på J. T. B.s riktning i Finland (i Teol. tidskrift, Helsingfors 1909 o. 1911); — över Ingman och hans krets: G. Johansson, Muistelmia A. V. Ingmanin elämästä (Helsingfors 1927) och framför allt: A. Kihlman, Ur A. Kihlmans brevväxling (ed. M. Ruuth, Helsingfors 1937 i Finska kyrkohist. samf:s handl. 41); — om B.s inflytande bland bönder i Finland: /. E. Peltonen, Raamatullinen suunnan vaikutus Suomen talonpoikaisväestöön (i Finska kyrkohist. samf:s Årsskrift 1936); — om B.s inflytande i Sverige: 7. Bohlin, Den kristna gudsrikestanken under 1800-talet o. i nutiden (Lund 1928); G. Borgenstierna, Om Kristi person o. verk. Lärostrider i uppsvensk teologi under 1850 —70-talen (diss. Sthm 1942); i Norge: G. Ousland, En kirkehøvding. Professor Gisle Johnson som teolog og kirkemann (diss. Oslo 1950). G. S—ke BECK, Vilhelm, sognepræst og leder af »den indre mission i Danmark» blev født i Ørslev ved Slagelse 1829, 30/12, som søn af provst Johan Philip Hunæus Beck og hustru Angelique Sophie Marie Rømer, og døde sammesteds 1901, 30/9. 1840 blev B.s far præst i Uby ved Kalundborg, og 1849 tog B. studentereksamen fra Slagelse latinskole. Den nationale rejsning 1848 greb også ham. I København var han en lystig og munter student. Efter sin fars ønske studerede han teologi, skønt han var »en Kristusfornægter og en spotter». Især professor H. L. Martensen*, men også professor 10 289 Vilhelm Beck. H.N. Clausen* havde han udbytte af at høre. Under læsningen af Paulus’ breve gik det op for ham, hvad sand kristendom er. — I januar 1855 tog B. teologisk embedseksamen og var i det følgende år lærer i Kalundborg. Vittig og slagfærdig deltog han i byens selskabsliv, både ved spillebord og på dansegulv. Han læste flittigt i bibelen og prædikede nu og da for sin far i Uby. Breve fra hans forlovede, Nina Charlotte Staffeldt, hans mors søsterdatter, tilskyndede ham til alvorlig kristentro, og læsningen af Søren Kierkegaards lige udkomne »Øieblikket» styrkede hans ringeagt for tidens præster. Han vilde ikke være præst. — I efteråret 1855 blev B.s far alvorligt syg. Efter en tids vægring anså B. det for sin uomgængelige pligt at blive kapellan hos sin far. Fra 1856 til faderens død 1865 var han da præst i Uby. Som kraftig vækkelsesprædikant fik han snart forbindelse med sognets folk, så kirkegangen blev god. I sommeren 1859 blev ordet: »kun af nåde» levende for ham; det kaldte han sin omvendelse. 1860 blev han gift, og hans hustru bley ham en trofast 290