- Project Runeberg -  Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola / 1. A - H /
303-304

(1952-1957) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bekendelseskirke - Bekännelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEKÄNNELSE at deltage i de store økumeniske møder i Oxford og Edinburgh i sommeren 1937. 1. juli 1937 arresteredes Niemďöller; trods domsafgørelse af 2. marts 1938 forblev han i koncentrationslejren Sachsenhausen til sammenbruddet. Under krigen skærpedes kursen snarest. Fra foråret 1941 blev al kirkelig blad- og bogvirksomhed forbudt. Vel bibeholdtes endnu i reglen lidt religionsundervisning i skolerne, præstelig betjening i hæren og teologiske fakulteter ved visse universiteter; men overalt trængtes alt kristeligt tilbage. I Pommern f. eks. blev det bladene forbudt at bekendtgøre gudstjenester. Det blev tydeligt, at en tysk sejr ville betyde et knusende slag mod kirken. Ledende mænd som pastor v. Bodelschwingh i Bethel og biskop Wurm protesterede mod drab af åndssvage; andre havnede i koncentrationslejre, fordi de talte mod behandlingen af jøder. Forrest i protesterne var i reglen den gammelpreussiske unions broderråd og bekendelsessynoder; men også biskop Wurm talte ofte modigt og klart. Efter attentatet mod Hitler 20. juli 1944 arresteredes f. eks. H. Lilje (fra 1947 biskop i Hannover), der først slap ur ved amerikanernes hjælp. Blandt dem, der dræbtes, er den kendteste den dygtige unge teolog og digter D. Bonhoeffer, der blev hængt april 1945. Han havde været nær ven af og sjælesørger for nogle af dem, der var med i komplottet mod Hitler. To måneder efter det tyske sammenbrud holdt b.s broderråd synode i Spandau, og ved et kirkemøde i Treysa i Hessen 27.— 31. aug. 1945 reorganiseredes den tyske evangeliske kirke (EKD). Der valgtes et råd på 12 medlemmer, »rådet for den tyske evangeliske kirke»; formand blev biskop Wurm. En endelig »grundordning» for EKD blev vedtaget 13. juli 1948 i Eisenach (russ. Zone) og fik tilslutning fra b.s broderråd. Den gamle spænding mellem dem, der først og fremmest fremhævede Barmen-bekendelsen og derfor ønskede, at lutherske, reformerte og unerede væsentlig skulle stå sammen og f. eks. have nadverfællesskab, og den strengt konfessionelt lutherske fløj var dog stadig mærkbar. De 303 fleste lutherske landskirker sluttede sig i efteråret 1948 sammen til »Vereinigte Evangelisch-Lutherische Kirche Deutschlands» (VELKD) med den bayerske landsbiskop Meiser som leder. Med udgangen af 1948 nedlagde den nu 80-årige Wurm sin stilling som formand for rådet for EKD og efterfulgtes af biskop O. Dibelius i Berlin-Brandenburg. Litt.: Det vigtigste kildemateriale til den tyske bekendelseskirke er månedsskriftet Junge Kirche (1938—41 og 1949ff.), Kirchliches Jahrbuch 1933—44 (1948), Kirchliches Jahrbuch 1945—48 (1950), begge udg. af J. Beckman og pjeceserien Theologische Existenz heute (München 1933 ff.). En udmærket fremstilling er F. Torms tre værker: Kirkekampen i Tyskland 1933 —1939 (Khvn 1939), Kirkens kamp i Tyskland under krigen (Khvn 1945) og Den tyske kirkes genrejsning (Khvn 1948). N. H.S. BEKÄNNELSE. 1. Allmänt religionshistoriskt. Medan tron och därmed b. stå i kristendomens centrum, är den utomkristna religionen till stor del icke tro, utan riter och institutioner. Dock ingår avläggandet av en b. i flera icke-kristna religioner. Så vid upptagandet i den buddhistiska menigheten eller vid övergången till islam. I samband med vissa riter i de grekiska och hellenistiska mysteriereligionerna förekom uttalandet av vissa b.-formler. I flera religioner ha b. utformats på grund av kristet inflytande. Så i yngre persisk religion och i manikeismen, där b. präglats i medveten motsättning till kristendomen. I motsats till hinduismen, men under kristen påverkan, har Tagore såsom nygrundare av Brahma Samaj präglat sin tro i en kort b. 2. Kristen tro och bekännelse. Då — såsom sker i kristendomen — det religiösa livet blivit det dominerande innehållet i medvetandet, följer b. såsom nödvändigt uttryck för detta religiösa liv. B. kan taga sig uttryck på olika sätt: i åtbörd och handling, i personligt omedelbara ord, i liturgiska formler och dogmatiskt formulerade satser. Från innehållets synpunkt är b. närmast uttryck för människans förhållande till Gud. Ser hon därvid på sig själv, blir b. syndabekännelse* (Mark. 1:5; Luk. 3:8; 1 Joh. 1:9). Ser hon på Gud, blir b. 304

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntu/1/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free