Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Bekendelseskirke
- Bekännelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEKÄNNELSE
at deltage i de store økumeniske møder
i Oxford og Edinburgh i sommeren 1937.
1. juli 1937 arresteredes Niemďöller; trods
domsafgørelse af 2. marts 1938 forblev han
i koncentrationslejren Sachsenhausen til
sammenbruddet. Under krigen skærpedes
kursen snarest. Fra foråret 1941 blev al
kirkelig blad- og bogvirksomhed forbudt.
Vel bibeholdtes endnu i reglen lidt
religionsundervisning i skolerne, præstelig
betjening i hæren og teologiske fakulteter ved
visse universiteter; men overalt trængtes
alt kristeligt tilbage. I Pommern f. eks.
blev det bladene forbudt at bekendtgøre
gudstjenester. Det blev tydeligt, at en tysk
sejr ville betyde et knusende slag mod
kirken. Ledende mænd som pastor v.
Bodelschwingh i Bethel og biskop Wurm
protesterede mod drab af åndssvage; andre
havnede i koncentrationslejre, fordi de talte
mod behandlingen af jøder. Forrest i
protesterne var i reglen den gammelpreussiske
unions broderråd og bekendelsessynoder;
men også biskop Wurm talte ofte modigt
og klart. Efter attentatet mod Hitler 20.
juli 1944 arresteredes f. eks. H. Lilje (fra
1947 biskop i Hannover), der først slap
ur ved amerikanernes hjælp. Blandt dem,
der dræbtes, er den kendteste den dygtige
unge teolog og digter D. Bonhoeffer, der blev
hængt april 1945. Han havde været nær
ven af og sjælesørger for nogle af dem,
der var med i komplottet mod Hitler.
To måneder efter det tyske sammenbrud
holdt b.s broderråd synode i Spandau, og
ved et kirkemøde i Treysa i Hessen 27.—
31. aug. 1945 reorganiseredes den tyske
evangeliske kirke (EKD). Der valgtes et
råd på 12 medlemmer, »rådet for den
tyske evangeliske kirke»; formand blev
biskop Wurm. En endelig »grundordning»
for EKD blev vedtaget 13. juli 1948 i
Eisenach (russ. Zone) og fik tilslutning fra
b.s broderråd. Den gamle spænding
mellem dem, der først og fremmest
fremhævede Barmen-bekendelsen og derfor ønskede,
at lutherske, reformerte og unerede
væsentlig skulle stå sammen og f. eks. have
nadverfællesskab, og den strengt konfessionelt
lutherske fløj var dog stadig mærkbar. De
303
fleste lutherske landskirker sluttede sig i
efteråret 1948 sammen til »Vereinigte
Evangelisch-Lutherische Kirche
Deutschlands» (VELKD) med den bayerske
landsbiskop Meiser som leder. Med udgangen af
1948 nedlagde den nu 80-årige Wurm sin
stilling som formand for rådet for EKD og
efterfulgtes af biskop O. Dibelius i
Berlin-Brandenburg.
Litt.: Det vigtigste kildemateriale til den tyske
bekendelseskirke er månedsskriftet Junge
Kirche (1938—41 og 1949ff.), Kirchliches
Jahrbuch 1933—44 (1948), Kirchliches Jahrbuch
1945—48 (1950), begge udg. af J. Beckman og
pjeceserien Theologische Existenz heute
(München 1933 ff.). En udmærket fremstilling er F.
Torms tre værker: Kirkekampen i Tyskland 1933
—1939 (Khvn 1939), Kirkens kamp i Tyskland
under krigen (Khvn 1945) og Den tyske kirkes
genrejsning (Khvn 1948). N. H.S.
BEKÄNNELSE. 1. Allmänt
religionshistoriskt. Medan tron och därmed b. stå i
kristendomens centrum, är den utomkristna
religionen till stor del icke tro, utan riter och
institutioner. Dock ingår avläggandet av en
b. i flera icke-kristna religioner. Så vid
upptagandet i den buddhistiska menigheten
eller vid övergången till islam. I samband
med vissa riter i de grekiska och
hellenistiska mysteriereligionerna förekom
uttalandet av vissa b.-formler. I flera religioner ha
b. utformats på grund av kristet inflytande.
Så i yngre persisk religion och i
manikeismen, där b. präglats i medveten motsättning
till kristendomen. I motsats till hinduismen,
men under kristen påverkan, har Tagore
såsom nygrundare av Brahma Samaj präglat
sin tro i en kort b.
2. Kristen tro och bekännelse. Då —
såsom sker i kristendomen — det
religiösa livet blivit det dominerande
innehållet i medvetandet, följer b. såsom
nödvändigt uttryck för detta religiösa liv. B.
kan taga sig uttryck på olika sätt: i åtbörd
och handling, i personligt omedelbara ord,
i liturgiska formler och dogmatiskt
formulerade satser. Från innehållets synpunkt är
b. närmast uttryck för människans
förhållande till Gud. Ser hon därvid på sig själv,
blir b. syndabekännelse* (Mark. 1:5; Luk.
3:8; 1 Joh. 1:9). Ser hon på Gud, blir b.
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:20 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/1/0162.html