berg 1518 gjorde et dybt indtryk på ham. 1520 forlod B. klostret, opholdt sig en tid hos Sickingen, der 1522 skaffede ham et præsteembede; samtidig giftede han sig som en af de første evangeliske prædikanter. 1523 kom B. til Strassburg, hvor den evangeliske bevægelse var i stærk vækst. Han blev godt modtaget af Capito og de øvrige prædikanter, holdt bibelske forelæsninger, blev 1524 sognepræst ved en af byens kirker og bley hurtigt den betydeligste af Strassburgs reformatorer og teologer. 1524 forlangte prædikanterne afskaffelse af messer og gudstjenstlige misbrug og indførte med rådets billigelse en evangelisk guds- ` tjenesteordning; B. redegjorde herfor i sit vigtige Skrift »Grund und Ursach aus göttlicher Schrift der Neuerungen» etc., 1524. Hermed havde reformationen sejret i Strassburg. I årene omkring 1530 hæmmedes B.s reformationsværk af døbere og sværmere; B. trådte kraftigt op mod dem og fik magistraten til at træffe strenge forholdsregler. B. var stærkt interesseret i kristendomsundervisning, udarbejdede flere katekismer og indførte konfirmation* i Strassburg (B. er »den evangeliske konfirmations fader»). Også for den højere undervisning fik han (sammen med Johann Sturm, som han 1527 indkaldte fra Paris) grundlæggende betydning; 1538 oprettedes et gymnasium. Endelig må nævnes B.s særlige interesse for kirketugt og for lægfolkets selvstændige deltagelse i kirkelivet og kirkestyrelsen. Kirkeordningen af 1534 skyldes væsentlig B. B. havde forlængst vundet ry som en af protestantismens ledere; hans indflydelse strakte sig langt udenfor Strassburg og Elsass. 1528 deltog han sammen med Zwingli i den vigtige disputation i Bern. I den store nadverstrid mellem Luther og Zwingli søgte B. at indtage en mæglende holdning, således også under Marburgsamtalen 1529. Også af politiske grunde arbejdede han ivrigt sammen med Filip af Hessen for at skabe enighed. Dette mislykkedes dog. På rigsdagen i Augsburg 1530 betragtede de lutherske teologer strassburgerne som sværmere og tillod dem ikke at underskrive deres bekendelse (Confessio Augustana). B. 465 "MARTI INVS:] "BVCERVS ANNO'ATATIS S3- A Martin Bucer. Træsnit fra 1544. og Capito affattede da i hast en bekendelse, der senere antoges af Konstanz, Memmingen og Lindau og derfor fik navnet Confessio Tetrapolitana. Den sluttede sig i alt, også i nadverlæren, nær til Confessio Augustana, uden dog at prisgive B.s særlige opfattelse. I de følgende år søgte B. med diplomatisk kløgt ved nye forhandlinger med Luther, Melanchthon, sydtyskerne og schweizerne at opnå dogmatisk enighed som forudsætning for politisk. 1531 optoges Strassburg i det schmalkaldiske forbund. 1536 opnåedes endelig enighed mellem sydtyskerne og wittenbergerne på grundlag af den såkaldte Wittenberger Konkordie. Schweizerne vilde dog ikke antage denne. B.s vidtgående imødekommenhed overfor Luther i nadverlæren skyldes ikke blot kirkepolitisk opportunisme, men også, at hele spørgsmålet ikke 466