BUGGE tians (III) anmodning deltog han i april 153529 i disputationen i Flensborg med sværmeren Melchior Hofmann. Fra okt. 1530 opholdt B. sig 11⁄2 år i Lybæk og endelig vinteren 1534—35 i Pommern. Overalt fik hans kirkeordninger, der havde et konservativt, luthersk præg, grundlæggende betydning. B. søgte ikke at gennemføre ensartede ordninger for hele det lutherske område, men tillempede de forskellige kirkeordninger efter de lokale forhold; derimod søgte han at skabe lokal uniformitet. Ivrigt bekæmpede han zwinglianismen, der havde vundet indpas i flere nordtyske byer. B.s historiske indsats blev denne organisering og stabilisering af de unge lutherske landskirkers kirke- og undervisningsvæsen; herved bcsejredes den begyndende folkelige reformationsbevægelse, der var mere interesseret i kirkelige og politisk-sociale reformer end i Luthers lære om lov og evangelium. 1537—39 var B. i Danmark. I juli 1537 kom han til København, efter at Christian III flere gange indtrængende havde anmodet kurfyrsten om at lade ham rejse. 12 aug. kronede han i Frue Kirke kongen og dronningen og indviede 2. sept. de syv nye lutherske superintendenter. Samme dag udstedtes den latinske kirkeordinans, som B. havde gennemset. Få dage senere deltog han i universitetets højtidelige genoprettelse. Hele ledelsen af kirkens og universitetets reorganisation blev nu lagt i hænderne på B. Han gav superintendenterne formaninger og anvisninger og viderebragte deres ønsker til kongen, som han indtrængende formanede at tilvejebringe det nødvendige økonomiske grundlag for hele nyordningen. Selv overtog han midlertidigt et af de tre teologiske professorater og var et halvt år desuden universitetets rektor. Først da den danske kirkeordinans var vedtaget på herredagen i Odense i juni 1539 forlod B. Danmark. Forgæves tilbød Christian III ham 1541 Slesvig bispestol og 1542 en stilling som »hoved» for universitetet; til sin præste- og universitetsgerning i Wittenberg følte han sig bundet. Derimod deltog han i marts 1542 i landdagen i Rendsborg, hvor kirkeordinansen i plattysk oversættelse til- 479 passedes forholdene i hertugdømmerne, og derpå i mødet i Ribe, som vedtog de 25 Ribe-artikler, et supplement til den danske kirkeordinans; her bispeviede han Hans Tausen *. På tilbagerejsen fra Danmark tog B. del i reformationsarbejdet i Brunsvig og Hildesheim. Fra Wittenberg vedblev han at følge udviklingen i Danmark, gjorde sin indflydelse gældende overfor Christian III og tog sig af danske studenter i Wittenberg. Efter Luthers død 1546 oprandt tunge tider for Wittenberg og B. Under den schmalkaldiske krig blev byen belejret og erobret af kejseren. B., der var denne taknemmelig fordi han skånede byen, og hertug Moritz, fordi han ophjalp universitetet, blev angrebet for sin holdning, og under Interimstriden (jfr. Interim) anklagedes han af de strenge lutheranere for eftergivenhed. Hans sidste år formørkedes yderligere af legemlig svaghed. Litt.: H. Hering, Doktor Pomeranus, J. B. (Halle 1888); W. Leege, B. als Liturgiker (diss. Königsberg, Schneidemühl 1925). B.s kirkeordninger hos E. Sehling, Die evang. K. O. des 16. Jahrh:s (Leipzig 1902 ff.). B.s Briefwechsel, hersg. von O. Vogt (Stettin 1888), hertil Nachträge (Stettin 1890); J. B.s ungedruckte Predigten a. d. J. 1524 —29, veröff. von G. Buchwald (Leipzig 1910); G. Geisenhof, Bibliotheca Bugenhagiana (bibliografi; Leipzig 1908); B. Münter, Symbolae ad illustrandam Bugenhagii in Dania commorationem (diss. Khvn 1836); H. F. Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Historie I (1869), s. 46 ff., 498—510; A. Hassø, Kong Kristian III’s og Dronning Dorotheas Kroning (i Kirkehist. Samlinger 6. R., 2, 1937). B.s Tillæg til Kirkeordinansen »Pia et vere catholica ordinatio ceremoniarum pro canonicis et monasteriis» (i Schriften d. Vereins f. schleswig-hol. Kirchengesch. 1. R., 5, Kiel 1909). N.K. A. BUGGE, Peter Olivarius (1764—1849), norsk biskop, vokste opp på Vanse prestegård i et hjem preget av herrnhutisk fromhet og ble som gutt endog tatt med på en reise til Herrnhut. Som student i Kjøbenhavn fra 1782 ble han ført inn i den kritiske opplysningsteologi, samtidig som han var tiltrukket av teatret. I sin teologi var han rasjonalist, men skrev pietistiske dikt. 480