Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Bugenhagen, Johann
- Bugge, Peter Olivarius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BUGGE
tians (III) anmodning deltog han i april
153529 i disputationen i Flensborg med
sværmeren Melchior Hofmann. Fra okt. 1530
opholdt B. sig 11⁄2 år i Lybæk og endelig
vinteren 1534—35 i Pommern. Overalt fik hans
kirkeordninger, der havde et konservativt,
luthersk præg, grundlæggende betydning.
B. søgte ikke at gennemføre ensartede
ordninger for hele det lutherske område, men
tillempede de forskellige kirkeordninger
efter de lokale forhold; derimod søgte han
at skabe lokal uniformitet. Ivrigt
bekæmpede han zwinglianismen, der havde vundet
indpas i flere nordtyske byer. B.s historiske
indsats blev denne organisering og
stabilisering af de unge lutherske landskirkers
kirke- og undervisningsvæsen; herved
bcsejredes den begyndende folkelige
reformationsbevægelse, der var mere interesseret i
kirkelige og politisk-sociale reformer end i
Luthers lære om lov og evangelium.
1537—39 var B. i Danmark. I juli 1537
kom han til København, efter at Christian
III flere gange indtrængende havde
anmodet kurfyrsten om at lade ham rejse. 12
aug. kronede han i Frue Kirke kongen og
dronningen og indviede 2. sept. de syv nye
lutherske superintendenter. Samme dag
udstedtes den latinske kirkeordinans, som B.
havde gennemset. Få dage senere deltog han
i universitetets højtidelige genoprettelse.
Hele ledelsen af kirkens og universitetets
reorganisation blev nu lagt i hænderne på B.
Han gav superintendenterne formaninger
og anvisninger og viderebragte deres ønsker
til kongen, som han indtrængende
formanede at tilvejebringe det nødvendige
økonomiske grundlag for hele nyordningen. Selv
overtog han midlertidigt et af de tre
teologiske professorater og var et halvt år
desuden universitetets rektor. Først da den
danske kirkeordinans var vedtaget på
herredagen i Odense i juni 1539 forlod B.
Danmark. Forgæves tilbød Christian III ham
1541 Slesvig bispestol og 1542 en stilling
som »hoved» for universitetet; til sin
præste- og universitetsgerning i Wittenberg
følte han sig bundet. Derimod deltog han
i marts 1542 i landdagen i Rendsborg, hvor
kirkeordinansen i plattysk oversættelse til-
479
passedes forholdene i hertugdømmerne, og
derpå i mødet i Ribe, som vedtog de 25
Ribe-artikler, et supplement til den danske
kirkeordinans; her bispeviede han Hans
Tausen *. På tilbagerejsen fra Danmark tog
B. del i reformationsarbejdet i Brunsvig
og Hildesheim. Fra Wittenberg vedblev han
at følge udviklingen i Danmark, gjorde sin
indflydelse gældende overfor Christian III
og tog sig af danske studenter i
Wittenberg.
Efter Luthers død 1546 oprandt tunge
tider for Wittenberg og B. Under den
schmalkaldiske krig blev byen belejret og erobret
af kejseren. B., der var denne taknemmelig
fordi han skånede byen, og hertug Moritz,
fordi han ophjalp universitetet, blev
angrebet for sin holdning, og under
Interimstriden (jfr. Interim) anklagedes han af de
strenge lutheranere for eftergivenhed. Hans
sidste år formørkedes yderligere af legemlig
svaghed.
Litt.: H. Hering, Doktor Pomeranus, J. B. (Halle
1888); W. Leege, B. als Liturgiker (diss.
Königsberg, Schneidemühl 1925). B.s kirkeordninger
hos E. Sehling, Die evang. K. O. des 16. Jahrh:s
(Leipzig 1902 ff.). B.s Briefwechsel, hersg. von
O. Vogt (Stettin 1888), hertil Nachträge (Stettin
1890); J. B.s ungedruckte Predigten a. d. J. 1524
—29, veröff. von G. Buchwald (Leipzig 1910);
G. Geisenhof, Bibliotheca Bugenhagiana
(bibliografi; Leipzig 1908); B. Münter, Symbolae ad
illustrandam Bugenhagii in Dania
commorationem (diss. Khvn 1836); H. F. Rørdam,
Kjøbenhavns Universitets Historie I (1869), s. 46 ff.,
498—510; A. Hassø, Kong Kristian III’s og
Dronning Dorotheas Kroning (i Kirkehist.
Samlinger 6. R., 2, 1937). B.s Tillæg til
Kirkeordinansen »Pia et vere catholica ordinatio
ceremoniarum pro canonicis et monasteriis» (i
Schriften d. Vereins f. schleswig-hol. Kirchengesch. 1.
R., 5, Kiel 1909). N.K. A.
BUGGE, Peter Olivarius (1764—1849), norsk
biskop, vokste opp på Vanse prestegård
i et hjem preget av herrnhutisk
fromhet og ble som gutt endog tatt med på en
reise til Herrnhut. Som student i
Kjøbenhavn fra 1782 ble han ført inn i den
kritiske opplysningsteologi, samtidig som han
var tiltrukket av teatret. I sin teologi var
han rasjonalist, men skrev pietistiske dikt.
480
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:20 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/1/0250.html