BÖHMISKA BRÖDERNA Jakob Böhme. Samtidigt maleri af ukendt kunstner. men præsten talte kun nødtvungent, han ville »hellere gå 20 mile for at tjene en anden end adlyde den høje øvrighed», og pøbelen tilsvinede det kors, man satte på hans grav. Lige så uenig har eftertiden været med hensyn til B. Nogle taler kun om hans fantastiske spekulationer, andre har tillagt ham hædersnavnet »philosophus teutonicus». Man har også spottet hans dilettantiske benyttelse af fremmedord, han udleder f. eks. »qualitet» af »quallen»=>quellen» og bruger stærkt stoflige betegnelser som f. eks. svovl og kviksølv om bestanddele af Guds væsen. Men givet er i hvert fald, at han var en ærlig sjæl, hvem kirkens vel 1å stærkt på sinde, og som hverken søgte at bringe sig selv i forgrunden eller bryde med sine fædres tro. — Hans teosofi »vil udaf gudsideen erkende verden, vil i alle verdenskredse se tingene, som de er i Gud, vil være en philosophia sacra, en hellig filosofi. Den omfatter natur og historie, vil give en naturfilosofi i gudsideens lys, ligesom den også 491 vil give en historiens filosofi, en fremstilling af Guds riges principper, som disse udvikler sig fra Guds riges første overhistoriske begyndelse, fra englenes og menneskenes skabelse og fald, gennem tidens forskellige perioder en vedvarende kamp mellem lyset og mørket indtil den efterhistoriske afslutning i den yderste dom og alle tings fuldendelse» (H. L. Martensen). — B.s spekulationer går ud på den guddommelige selvbevidstheds udvikling fra den »Ugrund» eller det forskelsløse intet, der hverken er kærlighed eller vrede, hverken lys eller mørke, men hvori der er en skjult flerhed, der har lyst at selvåbenbare sig således, at den evige natur udspringer deraf med sine modsætninger. Nu rejser sig Lucifer, kongen over en af de tre åndskredse, der afspejler treenigheden, mod Gud, herved hører enheden op, og herved bliver Gud først Gud og mennesket i sandhed menneske. I al deres visionære uklarhed har disse spekulationer, der for B. ikke blot ikke stred mod kirkelæren, men gav den filosofisk bekræftelse, haft stor indflydelse på en senere eftertid: Schelling, Oetinger, Fr. Baader og hele den tyske romantik. Også H. L. Martensen var stærkt optaget af disse tanker. Litt.: B:s skrifter ved K. W. Schiebler, 1—7 (Leipzig 1831—47; nytr. 1922); H. Scharling, J. B:s Theosophi (Khvn 1879); H. L. Martensen, J. B. (Khvn 1881); P. Deussen, J. B. (3 ed. Leipzig 1922); P. Hankamer, J. B. (Bonn 1924). N.M. P. BÖHMISKA BRÖDERNA ([(fr. o. m. 1700-talet: Mähriska bröderna), ett religiöst samfund, som uppstod i Böhmen i mitten av 1400-talet (jfr Hus). Samfundets grundläggare ville leva enligt den undervisning Petr Chelcicky givit dem. Som ideal föresvävade honom den urkristna församlingen. En verklig »broder» skulle avsäga sig världen och dess välde för att efterfölja blott den kristliga kärlekens bud. Officiella tjänstemannaposter fick man icke bekläda, ej heller vara militär eller handelsman. Idéhistoriskt äro b. beroende av den augustinism som över Wyclif och Hus kommit till dem. T. ex. formuleringen av trosbegreppet bär tydliga spår härav. Sålunda finner man hos Augustinus, hos Hus och i en ano- 492