CAREY William Carey. Gravure efter maleri af Robert Home 1812. ning og viste med statistiske kendsgerninger, at de syv niendedele ikke vidste noget om Kristus. Med en brændende kundskabstørst havde han altid søgt at udvide sine kundskaber, havde studeret geografi, fremmede sprog etc. Hans tanker slog først for alvor igennem, da han i 1792 i forbindelse med et præstekonvent ved en gudstjeneste havde holdt en prædiken ud fra Es. 44: 3 under temaet: »Vent store ting af Gud, forsøg store ting for Gud». Det førte til stiftelsen af Baptist Missionary Society i 1792. C. rejste selv til Indien i selskabets tjeneste i 1793. Han arbejdede omkring Calcutta til 1834 — en tid lang under beskyttelse af dansk flag i Serampore, fordi det engelske East Indian Company ikke tillod ham at arbejde indenfor deres område. C. var en ualmindelig fremsynet personlighed. Han arbejdede flittigt som prædikant og sjælesørger, men han anså bibelen på de 523 indiske sprog som grundlaget for al missionsvirksomhed i landet, og på dette område satte han ind med alle kræfter. Det blev ham en stor hjælp, at han i 1801 blev udnævnt til hovedlærer på det af de engelske kolonimyndigheder nyoprettede Fort William College. Under hans ledelse havde han selv og hans medarbejdere i 1832 fremstillet hele bibler, nye testamenter eller enkelte skrifter fra bibelen på 44 indiske sprog eller dialekter, deriblandt hele biblen på sanskrit. Han anså det for rigtigt, at missionærerne, som efterhånden kom derud for at hjælpe ham i arbejdet, skulle arbejde sammen, bo sammen og lægge planer for arbejdet sammen. Hans fremsynethed viste sig også i et forslag, som han stillede i 1806, om at der ìi 1810 skulle afholdes et »møde af alle kirkesamfund ved Kap det Gode Håb». Det skulle være en konference for missionærer, missionseksperter og ledere af missionsselskaber, og man skulle drøfte fælles problemer, en fælles missionsstrategi og derefter arbejde sammen for at grundlægge Jesu Kristi kirke i missionslandene. Var dette møde blevet holdt, vilde man måske 100 år tidligere, end tilfældet blev, have kunnet grundlægge et internationalt samarbejde på tværs af de konfessionelle grænser. Under hans indflydelse blev gamle indiske skikke som barnemord og enkebrænding afskaffet. En indisk kristen menighed blev stiftet, som viste sig levedygtig ved stadig vækst. Carey var en fremragende prædikant og sjælesørger, men han øvede ved sine bibeloversættelser en helt usædvanlig indsats. Hans tanker bredte sig imidlertid i England. I 1795 stiftedes under indflydelse af hans breve London Missionary Society, der var interkonfessionelt, og i 1799 Church Missionary Society og senere andre engelske missionsselskaber. Det europæiske kontinent fulgte snart efter, og der blev dannet missionsselskaber efter engelsk mønster, forskellige i deres struktur fra de kræfter, som havde stået bagved f. eks. den hollandske kolonialmission eller den danske Trankebarmission, som var drevet af staten på kongeligt initiativ. De ledende principer i Careys missionstanker, som har fået varig betyd- 524