Christian VI. Maleri af J. S. Wahl. ning for dansk kirkeliv, nemlig kronprinsens fætter, grev Chr. E. Stolberg, og grev N. L. v. Zinzendorf. Mange vakte såvel i Danmark—Norge som i Nordtyskland så med stor forventning frem til den tid, da kronprins Chr. blev konge. 1730 kom Chr. på tronen. 1731 besøgte grev Zinzendorf København sammen med nogle »brødre» fra Herrnhut. Under dette besøg og i de følgende 3—4 år blussede den vækkelse, der var fremkaldt ved Ewalds forkyndelse, heftigt op, så hele byen diskuterede om gudelige forsamlinger, om den nye foruroligende forkyndelse og om, hvorvidt en præst med frelst samvittighed kunde tage alle og enhver, der meldte sig, til skrifte og absolution før altergangen. Kongen hørte med glæde om, at vækkelsen bredte sig både i by og på land, men var meget betænkelig ved den uro og larm, den fremkaldte. Han vendte sig skarpt mod de præster, der stod »den gode sag» imod; men trods al sympati for de ømme samvittigheder, kunne han jo heller ikke finde sig i, at folk brød staven over kirkens gudstje- 533 CHRISTIAN SCIENCE nester og satte sig ud over gældende kirkelig orden. Om skriftemålet blev striden særlig skarp. For at skaffe ro og orden søgte kongen efter grev Chr. E. Stolbergs råd først lempeligt at fjerne vækkelsens herrnhutiske islæt. Såvel generalkirkeinsp ektionen, der oprettedes 1737, som forordningen af 13/1 1741 om at gudelige forsamlinger kun måtte holdes med præstens vidende og helst under hans tilsyn, men ikke af omrejsende prædikanter, skulle regulere vækkelsens stride strøm. I kongens sind som i hans omgivelsers — hofpræst Bluhme og biskop Hersleb — brødes den inderlige forståelse af de ømme samvittigheder med kravet om respekt for kirkelig lære og orden. Trods kongens ringe forbindelse med sine folk lå deres vel ham dog stærkt på sinde. Derfor ville han skaffe menighederne gode, d. v. s. grebne og flittige præster, derfor ville han oprette landsbyskoler overalt i rigerne og derfor fik han ansat kateketer i byerne. Med særlig forventning udsendtes 1736 forordningen om de unges kon firmation efter nogle måneders undervisriing hos præsten. Erik Pontoppidans’ katekismeforklaring: Sandhed til Gu dfrygtighed, autoriseret 1738, brugtes i flere årtier og har sat dybe spor. Gennem Den nye Psalmebog af 1740 ønskede kongen at bringe pietismens salmer, især Hans Adolph Brorsons, ud i menighederne, men det lykkedes ikke. Da kong Chr. døde 1746, var vækkelsen nået vidt ud i rigerne, præsteskabet var mere nidkært og flittigt end før, og med kristelig oplysning blandt folk stod det de fleste steder langt bedre til end omkring 1700. Litt.: L. Koch, Kong Christian den sjettes historie (Khvn 1886); H.L. Møller, Kong Kristian VI og grey Chr. Ernst af Stolberg-Wernigerode (Khvn 1889); E. Holm, Danmark—Norges historie (1720—1814), 2 (Khvn 1894); dens., Danmark—Norges indre historie 1 (Khvn 1885); Personalhistor. tidsskrift 1947, s. 44 ff.; H. Koch og B. Kornerup, Den danske kirkes historie 5 (Khvn 1951). J. P. CHRISTIAN SCIENCE är en religiös, mentalhygienisk rörelse, av anhängare definierad som »en religionsåskådning med sär- 534