DANSK-AMERIKANSKE KIRKESAMFUND Hal Koch, Danmarks kirke gennem tiderne (Khvn 1949); Hal Koch og B. Kornerup, Den danske kirkes historie 1 ff. (Khvn 1950 ff.); — L. Blauenfeldt, Den Indre Missions historie (Khvn 1911—12); A. Nørgaard, Grundtvigianisme 1—3 (Khvn 1933 ff.); K. Gjesing-Pedersen, Kirkeligt centrum (Khvn 1949); P. G. Lindhardt, Vækkelser og kirkelige retninger i Danmark (Khvn 1951); Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste- og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849 —1949, ed. P. Nedergaard, 1 ff. (Khvn 1951 ff.); Kirkelig haandbog, ed. P. Nedergaard (8. ed. Khvn 1951). P. G. L. DANSK-AMERIKANSKE KIRKESAMFUND. Den første norske lutherske kirke i Amerika blev indviet 1845 i Muskego, Wis., hvor danskeren C. L. Clausen var blevet præst i 1843. Han arbejdede væsentligst blandt nordmænd, men ved lejlighed også blandt sine landsmænd; bl. a. fik han i 1871 stiftet en dansk menighed i Cedar Falls, Iowa. Clausen var den første formand for den»norsk-danskelutherske konferen ce», stiftet 1870. Vigtigst er, at han under et besøg i Danmark 1868 foranledigede dannelsen af >»Udvalget til fremme for evangeliets forkyndelse blandt danske i Amerika». 1871 sendte udvalget to lægprædikanter, A. S. Nielsen og Rasmus Andersen, til Amerika, hvor de blev ordinerede og blev præster henholdsvis i Cedar Falls og i Waupaca, Wis. 1871 ankom også to danske missionærer: Adam Dan fra Syrien, der blev den første danske præst for Emaus i Racine, Wis., den ældste dansk-amerikanske menighed, stiftet 1851, men hidtil betjent af norske præster og N. Thomsen fra Indien, der blev præst for en menighed, dannet 1868 i Indianapolis, Ind. En dansk kirke stiftes. 1872 dannede danske præster og lægmænd, samlede i Neenah, Wis., en »Kirkelig Mission sforening» for at bringe evangeliet til danske i Amerika. Adam Dan valgtes til formand og også til redaktør af »Kirkelig Samler», der oprettedes nu. 1874 tog man navnet Den danske evangeliske lutherske Kirkei Amerika (The Danish Evangelical Lutheran Church in America). 567 Da udvandringen stadig voksede, og da udvalget sendte adskillige præster, hvoraf de fleste var uddannede på Askov folkehøjskole i Danmark, voksede kirken hurtigt. 1875 var der 40 menigheder og 12 præster, 1878 60 menigheder og 17 præster. 1878 oprettedes i Elk Horn, Iowa, den første dansk-amerikanske folkehøjskole, omkring hvilken det største danske settlement i Amerika groede op. En af de betydeligste ledere af denne skole var pastor Kr. Anker. Forslag om, at kirken skulle have en biskop, mødte stor modstand, men 1878 vedtoges en forfatning, og 1879 bestemte man at vælge en or dinator for livstid. Siden 1951 varetages denne post af V. S. Jensen. Ellers ledes kirken af en formand, som vælges for tre (tidligere et) år ad gangen. 1887 opfyldtes et længe næret ønske: egen præsteskole anlagt i det naturskønne West Denmark, Wis. Men modsætningen mellem Grundtvigianisme og Indre Mission fik et brændpunkt på skolen, idet dens to professorer, Th. Helveg og P. S. Vig, repræsenterede modsatte anskuelser. 1892 måtte skolen nedlægges. Stærkt afvigende meninger fremsattes rundt om i menighederne angående trosbekendelsen, omvendelse efter døden, indstilling til folkelige kulturelle spørgsmål og navnlig angående spørgsmålet, om Bibelen er eller indeholder Guds ord. Resultatet var, at 36 præster, som nærmest var grundtvigianere, blev i Den danske Kirke, medens 22, som nærmest var Indre Missions folk, 1894 dannede den såkaldte »Nordkirke». Menigheden fulgte i reglen deres præst, men i adskillige tilfælde deltes den, ofte under megen bitterhed. To år efter splittelsen oprettede Den danske Kirke i Des Moines, hovedstaden i staten Iowa, en folkehøjskole, der tillige har tjent som præsteskole. Den fik senere navnet Grand View College og er nu et anerkendt to-årigt »college» (forstander siden 1942 Johs. Knudsen). Stor vægt har været lagt på at overføre både den kirkelige og den kulturelle arv fra Danmark, bl. a. gennem børneskoler, et energisk ungdomsarbejde og 568