DIALEKTISK TEOLOGI Den seneste fase i Barths teologi har ført ham langt bort fra Lutherdommen, og erfaringerne i den tyske kirkekamp fik ham til skarpt at kritisere også Luther selv i læren om lov og evangelium og de to regimenter (»Evangelium und Gesetz» 1935; »Eine Schweizer Stimme» 1945). Uden at ville frasige sig fællesskabet med Barth i respekten for den oldkirkelige og reformatoriske ortodokse tradition har Brunner i sin teologiske tænkning fulgt andre baner. Selvom også Brunner har påbegyndt en dogmatik (»Dogmatik» I 1946, II 1950), har hans hovedinteresse været viet etik og kulturkritik. Den apologetiske intention fornægter sig ikke. Brunners betydeligste arbejder er den store etik »Das Gebot und die Ordnungen» (1932) og antropologien »Der Mensch im Widerspruch» (1937). I »Offenbarung und Vernunft» (1941) videreføres debatten med Barth, og i Olaus Petri-forelæsningerne »Waahrheit als Begegnung» udvikles det personale sandhedsbegreb, som begrunder Brunners adskillelse mellem filosofi og teologi, fornuft og åbenbaring. I Giffordforelæsningerne » Christianity and Civilisation» (I: London 1947) behandler Brunner et i hans hele tænkning centralt emne. I endnu højere grad har Gogarten i sin radikale antropologiske orientering fjernet sig fra Barth. I stridsskriftet »Gericht oder Skepsis» (1937) angreb han Barth for manglende radikalisme i forståelsen af menneskets situation, og i hans sidste store arbejder »Die Verkündigung Jesu Christi» (1948) og »Die Kirche in der Welt» (1948) søger han, ikke uden slægtskab med Rud. Bultmann, en forståelse af Jesu Kristi forkyndelse og person ud fra den moderne mennesketilværelses sammenbrud. Den dialektiske teologis betydning. D. indvarslede det nødvendige opgør med det 19. århundredes idealistiske kristendom på en måde, som blev skelsættende i al protestantisk teologi. D. har derfor haft en stor indflydelse i alle protestantiske lande, også i Norden (mindst i Sverige). D. har påny understreget samhørigheden mellem teologi og kirke (forkyndelse) på en måde, 607 som ingen protestantisk teologi kommer udenom. Den har derfor også haft stor betydning i den økumeniske bevægelse, som Barth og Brunner har deltaget ivrigt i. Karakteristisk er også den store katolske interesse for Barths teologi. Den indre splid i d. mellem en spekulativ-ortodoks og en apologetisk-kulturkritisk tendens kunne dog tyde på, at det i d. ikke er lykkedes i fuldt omfang at virkeliggøre ideen om teologien som en ægte ordets teologi i reformatorisk forstand. Det synes, som om frontstillingen mod den idealistiske teologi undertiden medfører en formalspekulativ forståelse af ordet, som hindrer Skriftens eget budskab i helt at komme til sin ret. De egentlige dialektiske teologer står i fare for at ende i ortodoks repristinationsteologi (især Barth), medens den virkelige ansats til en ordets teologi synes at skulle komme fra den nyere eksegese, som i betydeligt omfang står i gæld til d. Litt.: M. Strauch, Die Theologie Karl Barths (München 1924; populær); 7. Bohlin, Tro och uppenbarelse (Sthm 1926); 7. L. Haitjema, Karl Barth (Wageningen 1926); Hans Wilhelm Schmidt, Zeit und Ewigkeit (Gütersloh 1927); B. Dörries, Der ferne und der nahe Gott (Gotha 1927); B. Dörries, Am Scheidewege (Gotha 1928); H. Fuglsang-Damgaard, Karl Barth og hans Teologi (Khvn 1928; populær); A. Oepke, Karl Barth und die Mystik (Leipzig 1928); W. Wiesner, Das Offenbarungsproblem in der dialektischen Theologie (München 1930); Th. Siegfried, Das Wort und die Existenz 1—3 (Gotha 1930—33); A. Sannwald, Der Begriff der »Dialektik» und die Anthropologie (München 1931); C. I. Scharling, Barthianisme (Khvn 1932; populær); H. Iwand, Jenseits von Gesetz und Evangelium (Theologische Blätter XIV, Leipzig 1935; vigtig for forh. ml. Barth og Luther); O. Valen-Senstad, Karl Barths panteistiske teologi og den norske kirke (Oslo 1935; ensidig); N. H. Søe, Den dialektiske teologis nyere udviklingsfaser (Teologisk årsbok, utg. av Lutherska Kyrkoförbundet, Sthm 1937); H. Eklund, Theologie der Entscheidung (Lund 1937); J. Cullberg, Das Problem der Ethik in der dialektischen Theologie, I (Uppsala 1938); L. Lambinet, Christozentrische Religionsphilosophie? (München 1938); J. Fehr, Das Offenbarungsproblem in dialektischer und thomistischer Theologie 608