DIKTNING OCH RELIGION fått uttryck i romaner (»Huset med de gamla fröknarna», 1918; »Såsom genom eld», 1920), betraktelser och dikter. Kristligt religiös anda får ung. samtidigt insteg iElin Wägners författarskap, utan att detta blir konfessionellt präglat. En bred skildring av den frikyrkliga rörelsens genombrott på blekingsk landsbygd gav den socialistiske politikern Fabian Månsson i romanen »Rättfärdiggörelsen genom tron» (1916). En annan arbetarförfattare av moralisk-religiös läggning, Martin Koch, fattade också intresse för den folkliga väckelsen, bl. a. schartaunismen och laestadianismen, som han tecknade i >Fromma människor» (1918). Starkt lever det religiösa problemet för Dan Andersson, en oroligt sökande ande, med barndomsminnen av tungsint läseri, och för Pär Lagerkvist, som för med sig minnen av liknande art, bokförda i berättelsen »Gäst hos verkligheten». Nytestamentliga motiv väljer Hjalmar Gullberg med förkärlek, och åt sina diktsamlingar ger han gärna titlar med religiös anknytning och innebörd: »Andliga övningar», »Att övervinna världen», »Fem kornbröd och två fiskar». Litt.: H. Schück & K. Warburg, Illustrerad svensk litteraturhistoria (3 ed., 1—6, Sthm 1926—30; forts. av G. Castrén, 7, Den nya tiden. 1870—1914, 1932, och E. Hj. Linder, 8, Fyra decennier av 1900-talet, 1949); E. N. Tigerstedt, Svensk litteraturhistoria (Sthm 1948). Vidare: M. Lamm, Upplysningstidens romantik, 1—2 (Sthm 1918—20) ; K.-G. Hildebrand, Bibeln i nutida svensk lyrik (Uppsala 1939); N. Å. Sjöstedt, Søren Kierkegaard och svensk litteratur (Göteborg 1950, diss.). A. W—n Danmarks kristne middelalderdigtning var tosproget. Latinpoesien havde det største vingefang. Ærkebiskop Anders Sun esen (1167—1228) skrev et teologisk læredigt i 8040 heksametre. Som Lukrets i »De rerum natura» havde sat Epikurs lære på vers, ville Sunesen med »Hexaëmeron» give en kunstnerisk tillokkende fremstilling af den skolastiske dogmatik, især efter Petrus Lombardus’ >»Sententiæ». Rent skolastisk er også billedsproget i de smukke »Sekvenser», hymner til Maria, som tillægges Anders Sunesen. Skønnest af vore skolastiske 615 digte er dog den latinske Vårvise, som rektor Morten Børup (ca. 1446—1526) skrev; dens sidste strofe er et poetisk udtryk for læren om ligheden mellem skaberen og skabningen (analogia entis) og for den begrænsning deri, som fastsloges ved Laterankonciliet 1215: ligheden indbefatter en større ulighed. I 15. årh. fik Mariadyrkelsen et stort poetisk opsving, i Danmark repræsenteret af Per Ræv Lilles lyriske Mariaviser og Hr. Michaels didaktiske digte. Legenden var en af middelalderens vigtigste former for historieskrivning. Omsat i dramatisk form blev helgenlegenden til helgenmysteriet. »Et Spil om Hellig Hertug Knud» er et originalt dansk, kraftigt virkende drama om Knud Lavard og hans død 1131; »Dorotheæ Komedie» er derimod oversat (år 1530) efter et fra Tyskland stammende latinsk skuespil. Vor katolske poesis sidste præstation er Olaus Chrysostomus’ universitetstale, »Lamentatio ecclesiæ», kirkens klagemål, i 323 heksametre; et mesterværk af følelsesbåren veltalenhed, skrevet af en katolik på vej over i den nye lære. Ved pavedømmets sidste tid var en salmedigtning på modersmålet begyndt at vokse frem: »Et Barn er født i Betlehem» og »Den signede Dag, som vi nu se». Det er i poetisk henseende reformationens største resultat, at den religiøse lyrik på dansk, salmen, kommer til at række så vidt og så højt. De første generationers ivrige arbejde bragtes i hus vedHansThomesens »Danske Salmebog» (1569); heri er de oversatte salmer, især efter Luther, mere værdifulde end de danske originaler. Betydelig salmepoesi træffer vi snart efter hos Hans Christensen Sthen (1544—1610), i hans små samlinger til hjemmeandagt, »En liden håndbog» (1578) og »En liden vandrebog» (1591): »Herre Jesu Christ» (=>Den Herre Christ»); »Den mørke nat forgangen er>». Hundrede år senere når den danske salmekunst sit første højdepunkt med Th omas Kingo*. En ny digterisk retning havde holdt sit indtog hos os: barokken. Det første store værk i den ny stil var et encyklopædisk digt af Anders Arrebo 616