DEN EVANGELISK-LUTHERSKE FRIKIRKE lem kirke som »begivenhed», »Æreignis» eller »>événement» og kirke som »institution», som synlig, historisk kontinuitet. I den debat, der fandt sted på selve kirkemødet og ikke mindre bagefter, blev det gang på gang hævdet, at denne stærke fremhævelse af modsætningen mellem e. og k. ikke er holdbar, så vigtig den end er. Kirken må på een gang være katolsk og evangelisk, thi den rummer på een gang kontinuitet og reformation; den må på een gang være i organisk forbindelse med sit udspring i Jesus Kristus og med kirken gennem alle tider, og samtidigt må det hævdes, at Guds ord er frit og suverænt og ikke bundet af en bestemt ydre, synlig ordning og ydre historisk kontinuitet. E. og k. er ikke modsætninger, men komplementærbegreber, der kun har deres sandhed i deres stadige »henordnethed» til hinanden. Her gælder det ikke at adskille, men at sondre. Distinguer pour unir! Isoleres de fra hinanden, fjerner de sig fra sandheden og forkrøbler kirkens begreb. Det k. som isoleret størrelse står i fare for at havne i en falsk objektivisme, hvor sandheden garanteres gennem ydre ting af doktrinær eller kultisk art. Det e. som isoleret størrelse udarter til en lige så falsk subjektivisme og spiritualisme, hvilket den evangeliske kirkes historie til fulde giver beviser på. Opgaven i den økumeniske samtale i dag må være den gennem et fornyet teologisk arbejde med de begreber, der hidtil har været betragtet som definitivt fastlagte og »færdigbehandlede», at nå frem til et nyt syn på e. og k. Her vil det trods alle modsætninger vise sig, at e.-k. med urette er »fordelt» på forskellige kirkesamfund, og at begge tendenser er umistelige bestanddele af evangeliet og af kirken som tjener for dette evangelium. Litt.: Foruden de forskellige fremstillinger af symbolikken, se: H. W. Thiersch, Vorlesungen über Katholicismus und Protestantismus (Erlangen 1846); Karl v. Hase, Handbuch der protestantischen Polemik gegen die röm-kath. Kirche (5 ed. Leipzig 1890); G. Aulén, Evangeliskt och romerskt (Sthm 1922); K. Barth, Der röm. Kath. als Frage an die prot. Kirche (Zwischen den Zeiten 1928 s. 274—8302); A. de Quervain, Gesetz u. Freiheit (Stuttgart 1930); E£. Hirsch m. fl., 803 Der röm. Kath. und das Evangelium (Stuttgart 1931); K. Frör, Evangelisches Denken u. Katholizismus seit Schleiermacher (München 1932); A. Nygren, Urkristendom och Reformation (Lund 1932); Catholica. Vierteljahrschrift für Kontroverstheologie, ed. R. Grosche (Paderborn 1932 ff.); Hj. Lindroth, Katolsk och evangelisk kristendomssyn (Uppsala 1933); M. Besson, Après quatre cents ans (Genève 19383); O. Bauhofer, Einheit im Glauben (Einsiedeln 1935); K. E. Skydsgaard, Metafysik og tro (diss. Khvn 1937); dens., Röm. Kath. u. evang. Luthertum (i World Lutheranism of today. A tribute to Anders Nygren, Sthm 1950); M. J. Congar, Chrétiens désunis. Principes d'un œcuménisme catholique (Paris 1937); H. E. Weber und E. Wolf, Begegnung (München 1941); F. J. Leenhardt, Der Prot. im Urteil der kath. Kirche (Zürich 1943); L. Lambinet, Das Wesen des kath.- prot. Gegensatzes (Köln 1946); The universal church in God’s design (London 1948; indeholder de afh. ang. kirkebegrebet, der lagdes til grund for kirkemødet i Amsterdam); G. Florovsky, R. Prenter, F. J. Leenhardt, o. a., La sainte église universelle (Neuchâtel 1948); World council, held at Amsterdam, ..…. [The official report] (London 1949); The ecumenical review (1949, hf. 4, især R. Prenters afh.); M. J. Congar, Vraie et fausse réforme dans l'église (Paris 1950, katolsk, betydningsfuld); J. L. Leuba, L'institution et l'événement (Neuchâtel 1950); The Church. Report of a theological commission of Faith and Order (London 1951); R. Prenter, Skabelse og genløsning. Dogmatik 1 (Khvn 1951). K.E.Sk. DEN EVANGELISK-LUTHERSKE FRIKIRKE i Danmark er stiftet af Niels Pedersen Grunnet, der oprindelig skulle have været udsendt som hedningemissionær af Det Danske Missionsselskab. Da imidlertid selskabets bestyrelse stod noget famlende over for udsendelsen, og da Grunnet efterhånden havde samlet en kreds af tilhørere om sin forkyndelse, stiftede han 1855 en fri menighedskreds. Denne menighed slog rod en halv snes steder i Danmark og fik bl. a. sin egen kirke i København, Martinskirken (indviet 1877). Frikirken står i forbindelse med Missourisynoden i Amerika og med de tyske lutherske frikirker. Man bruger folkekirkens ritualer, men går principielt ind for, at kirken skal være fuldstændig uafhængig af staten. Bibelfortolkningen hviler på verbalinspira- 804