FOLKEHØJSKOLE liv. I de nærmest følgende år oprettedes en halv snes f. i Danmark, men virkelig fart fik bevægelsen først efter nederlaget i krigen mod Tyskland i 1864. Grundtvigs folkelige og kristelige tanker havde begejstret en række unge teologer, som nu følte sig kaldede til at gøre en indsats til det danske folks genfødelse. I årene 1864—70 oprettedes ca. 50 nye f., ledede af åndeligt meget betydende mænd som Ernst Trier i Vallekilde på Sjælland, Jens Nørregård i Testrup i Jylland og Ludvig Schrøder, som efter krigen flyltede f. i Rødding til Askov lige nord for den nye grænse. Undervisningen i Askov udvidedes efterhånden til at omfatte tre vinterkursus, af hvilke det sidste ofte søgtes af unge, som gennem frie studier søgte uddannelse til lærere ved f. I den grundtvigske f. stod det mundtlige foredrag, »det levende ord», i centrum ved undervisningen. Historie, nordisk mytologi og litteratur var hovedemnerne. Kristendomsundervisning fandtes sjældent på timeplanen, selv om f. blev ledet i positiv kristen ånd. »Menneske først og kristen så», sagde Grundtvig. Skolen skulle ikke være en kirke, men blev et menneske først vakt til forståelse af livet, ville det også få brug for kristendommen. Efter pionertiden til 1864 og den store højskoletid derefter kom der i Danmark ved sekelskiftet en generation af højskolemænd, der fra mytologien og den gamle tids verdenshistorie gik over til mere samtidige emner. Holger Begtrup og Thomas Bredsdorff talte om det danske folks historie i det 19. årh. for at give eleverne oplysning om deres nærmeste forudsætninger. Efter første verdenskrig fulgte for f. en orientering udefter, som kom til orde i tidsskriftet: Dansk Udsyn, der udsendtes fra Askov af Arnfred, C. P. O. Christiansen, Lund og Rosenkjær. De fik alle ledende stillinger i f. og kom til at præge den sidste menneskealder. Som en reaktion mod verdensorienteringen og de mere samtidige og reale emner manede Aage Møller til grundtvigsk selvbesindelse og vendte tilbage til den mytologiske livsforklaring. Han fik en lille menighed blandt yngre højskolefolk, hvis indflydelse dog svækkedes stærkt af manglende evne til at 901 Kristen Kold. Efter tegning på Dalum landbrugskole. anerkende andre. Andre af f.s mænd er i dag stærkt optaget af at udvide dens aktionsradius og få nye folkegrupper i tale. Især må nævnes den teologiske professor Hal Koch, som efter 2. verdenskrig begyndte Krogerup højskole, men der er flere. For dem er det væsentlig at vække social ansvarsfølelse og respekt for medmennesket uden hensyn til alle politiske og religiøse forskelligheder. F. har bidraget til uddannelsen af ledere til det frivillige ungdomsarbejde. Gymnastik- og idrætshøjskoler har forsynet gymnastik- og ungdomsforeninger med medarbejdere, som har gjort en værdifuld indsats. Diakonhøjskolen i Århus og den udv. højskole i Haslev har uddannet til mere direkte kristeligt arbejde; men højskolen har som helhed indirekte betydet meget for åndslivet i landet. F. i Danmark har i de første 100 år af sin historie haft ca. 375.000 elever, og det årlige besøg ligger omkring 1950 på ca. 6.000, fordelt på 44 grundtvigske f., 10 oprettet af Indre Mission, 21 af arbejderbevægelsen, 1 af baptisterne samt den internationale f. i Helsingør. Af eleverne var i 1940—41 de 43 % børn af gårdejere, 14 % av husmænd, 12 % af håndværkere og 8 % af arbejdere. 902