er en følge af og en forudsætning for folkestyret i den form, det har fået hos os. Folkeoplysningsarbejdet har fået forskelligt præg i Nordens lande. F. i Danmark har på landet bygget på kristen grund. Den grundtvigske folkerørelse har i de fleste sogne gennem ungdoms- og foredragsforeninger udført et stort arbejde i f.s tjeneste uden offentlig støtte af nogen art. Det frie foredrag blev hovedmidlet. Grundtvigs stærke fremhæven af »det levende ord», folkehøjskolens mange foredrag, de korte afstande og de gode trafikmidler førte med sig, at foreningerne i Danmark benyttede sig af fremmede foredragsholdere, mest højskolefolk, præster og lærere, der holdt folkelige og kristelige foredrag, talte om historiske, litterære, sociale, personlige og verdensborgerlige emner oftest ud fra et kristent livssyn, selv om det var verdslige emner, som belystes. Gennem disse foredrag om menneskelivet, livet i os og om os, skabtes en særpræget dansk f. Foruden »Kirkeligt Samfund af 1898» og »De danske Ungdomsforeninger» (stiftet 1903) findes der et omfattende uorganiseret oplysningsarbejde af grundtvigsk oprindelse. Indre Mission, KFUM, KFUK og flere ydre missionsselskaber har ved siden af almindelig prædiken- og foredragsvirksomhed udført et stort arbejde for bibelstudium og missionskundskab. Arbejdernes oplysningsforbund arbejder gennem foredragsrækker, aftenskoler og studiekredse og har gjort en betydelig indsats for f. gennem de sidste 25 år. Dette arbejde er stort set ukirkeligt, dog ikke udpræget kristendomsfjendsk. I Danmark er det ikke kirken som sådan, men de kirkelige rørelser, der er aktive i oplysningsarbejdet. I Finland er kløften mellem de kirkelige og folkelige rørelser langt større end i Danmark, hvor det er naturligt i alle kredse, at folkeligt og kristeligt arbejde kan gå hånd i hånd. En stor del af det finske folk er grebet af de stærke vækkelsesrørelser. Landets tunge skæbne stemmer sindene alvorligt. 909 FOLKEOPLYSNING På den anden side førte landets mangeårige ufrihed med sig, at der i vide kredse kaldtes til samling om nationale værdier. I arbejdet for folkerejsning og rigets uafhængighed mødtes folkehøjskolemænd med opvakte unge bønder og fritænkerske akademikere. De mgødtes på national grund uden hensyn til religiøs indstilling for at bevare og værne folkearven. I det folkeoplysende arbejde, f. eks. i Suomen Nuorison Liitto og Finlands svenska ungdomsförbund, fik opførelsen af teaterstykker en mere fremtrædende plads end i noget andet nordisk land. Forelæsnings- og studiekredsvirksomheden er i Finland statsunderstøttet. Karakteristisk for Finland er de mange arbejderinstitutter, en slags aftenhøjskoler for byerne. I 1948 fandtes der 82 sådanne. Island fik tvungen undervisningspligt senere (1907) end Nordens øvrige lande. Folkerørelserne der er også af nyere dato. Til gengæld har Island haft en hjemmeundervisning, som har betydet overordentlig meget for f. i landet. Bibel og saga havde sin plads i hvert hjem og blev taget frem om kvælden af husfaderen, der læste højt for alle husets folk, mens de sad ved deres arbejde. Den spredte bebyggelse gav de enkelte hjem betydning og indflydelse også hvad f. angår. Værdien af en betydelig kristen digtning kan heller ikke overvurderes. Både KFUM, KFUK og Ungmennafjelag Islands har et oplysningsarbejde i gang blandt ungdommen. De islandske folkehøjskoler er en slags realskoler, der slutter med eksamen og har yngre elever end de øvrige landes. Det kristelige ungdomsarbejde i Norge udføres af forskellige organisationer: Norges kristelige ungdomsforbund, Indremissionens ungdomsarbejde, Det norske lutherske Misjonssambands ungdomsarbejde osv. Selv om en stor part af dette arbejde er stærkt pietistisk og vækkelsesbetonet, giver det sit bidrag til f. Hvad giver missionshistorien ikke af kendskab til den vide verden? Den store sammenslutning Noregs ungdomslag har nationalt sigte; men flere af 910