FRANKRIG Madonnabilledet i Notre-Dame i Paris. (Foto Liljeroth, Kristianstad.) med Vatikanet genoptoges, og da Alsace-Lorraine vendte tilbage til F., blev kirkerne i disse distrikter statsunderstøttede. — Under krigen 1940—45 indførte Pétains regering begunstigelseslove for de katolske friskoler. Disse tilbagekaldtes under den fjerde republik på trods af det stærke katolskrepublikanske folkepartis voldsomme modstand, men genoptoges delvist i 1951, og kampen om skolen fortsættes. Nuv&ærande religiøse forhold. Ifølge den katolske kirkes dåbsstatistik er ca. 85 % af F.s befolkning på omkr. 41 millioner katolikker. Kirken administreres i 94 stifter, hvoraf 8 i de franske besiddelser, af 20 ærkebisper og 74 biskopper, der siden adskillelsen 1905 er uafhængige af staten med undtagelse af bisperne i Strasbourg og Metz, hvor statskirken er bevaret efter tilbagegivelsen til F. af Alsace-Lorraine. Antallet af tjenstgørende præster er dalet stærkt siden 1920 og omfattede 1947 ca. 43.000 fordelt på ca. 37.000 sogne i moderlandet. Præsteuddannelsen varetages, foruden af præsteseminarierne, af katolske universiteter i Paris, Angers, Lille, Lyon, Toulouse og af det teologiske statsfakul- 939 tet i Strasbourg. De frie katolske undervisningsanstalter er talrige indenfor alle grene af undervisningen og omfatter en samlet lærerstab på ca. 60.000, hvoraf 24.000 er præster el. hjemmehørende i de katolske ordener. Alene for folkeskolens vedkommende findes ca. 11.000 etablissementer med ca. 1.200.000 elever. Foruden indenfor undervisningen arbejder et meget stort antal munke og nonner af forskellige ordener i tilknytning til missionen, der i 1946 omfattede et samlet antal af 15.706 missionærer, hvoraf 5.810 i de franske besiddelser og resten i de øvrige missionslande. De p r otestantiske kirker tæller ca. 900.000 medlemmer, hvoraf omkring 350.000 lutheranere og 450.000 reformerte. De lutherske er hovedsageligt samlede i Alsace-Lorraine, Montbéliard og Paris, mens de reformerte er spredt over hele F. med centrer i de gamle huguenotområder i Rhônedalen og mod vest. Siden 1905 er de protestantiske kirkesamfund organiserede i La Fédération Protestante de France, der omfatter: L'Eglise Réformée de France, L'Eglise de la Confession d’Augsbourg d'Alsace et de Lorraine, L'Union des Eglises Evangéliques Libres og La Fédération des Eglises Evangéliques Baptistes. 1950 fik de lutherske kirker et fællesorgan i Le Comité National Luthérien Français. De protestantiske kirker styres af synoder, valgte af menighedsrådene (conseils presbytéraux) og inddeles i konsistorier (reformert) el. inspektorater (luthersk). Man regner med ca. 1000 præster, hvoraf 600 reformerte, og præsteuddannelsen varetages af de teologiske fakulteter i Montpellier (reformert), Aix-en-Provence (reformert), Paris (luthersk-reformert) og Strasbourg (luthersk-reformert statsfakultet). Hedningemissionen drives gennem det fællesprotestantiske Société des Missions Evangéliques, stiftet i Paris 1822, og omfatter et stort antal stationer hovedsageligt i de franske besiddelser. Kirkernes arbejde i F. har siden 1920 væ. ret bestemt af den tiltagende afkristning især af arbejdermasserne. Heroverfor har den katolske kirke sat ind gennem de forskellige bevægelser, der sammenfattes un- 940