FRELSE Vishnu og Krishna. I den kinesiske M ahayanabuddhisme er bodhisattværne, de buddhaer (d.v.s. »oplyste», som har erkendt den frelsende sandhed), som i stedet for straks at gå ind i Nirvana (saligheden) kommer de endnu lidende til hjælp, frelsere. I græsk-romersk religion kaldes guder og heroer ofte frelsere. I religionsblandningen (synkretism en)i den romerske kejsertid optræder en gnostisk frelsermyte om det himmelske »urmenneske», som udsendtes til jorden for at udfri sig selv og alle i materien bundne ånder og føre dem tilbage til himmelen. I myten om denne frelser, der selv frelses, indgår elementer fra indiske og iranske frelsermyter, ligesom den indgår forskellige forbindelser med kristne frelserforestillinger. F:s indhold opfattes yderst forskelligt i religionerne. F. kan være frigørelse fra forgængelighed og død (mysteriereligioner), fra materien og legemligheden (gnosticisme, nyplatonisme), til en rent åndelig eksistens, eller den kan være livsfornyelse, enten kultisk (—skabelse) eller eskatologisk (—opstandelse), hvorved den jordiske eksistens i renset skikkelse indgår i f.s-tilstanden. I den første, negative type af f.s-tanke bliver historien irrelevant og en frelser som regel en mytisk figur. I den anden, positive type er historien f.s medium og frelseren som oftest en historisk person. G. T. For f. bruges oftest ord af stammen jascha’, skaffe rum, såsom feschu'd’, jeschud’, je'scha’. F. er nær forbundet med fred (schalo'm) som livets lykkelige udfoldelse under Jahves velsignelse, især efter overstået fare. F. kan derfor betyde sejr i krig (2. Mos. 14:13; Dom. 15:18; 1. Sam. 14: 45), befrielse fra fjender (Dom. 6:14; 1. Sam. 4: 3; Ps. 138: 7), fra sygdom (Ps. 6: 2—5), fra forfølgelse (Ps. 7:2; 9: 14—15) og fra synd (Ps. 40: 13—18; 51: 14). Hovedvægten ligger dog på det positive: freden og lykken (Job 5: 10—11; Ps. 21:2, 6; 85: 10), som er Jahves gave (Ps. 14:7; 35:3; 67:3; 91:15—16; 96:2; 98:2—3; 149:4; Jes. 12:2) og ikke kan tages af mennesket selv (Dom. 7: 2). Jahve kaldes derfor f.s Gud (1. Krøn. 16:35, Ps. 239:5: 27:9; 51: 16; 65:6; 79: 9; 85:5; Jes. 17: 10; Mika 7:7), og navnet frel- 951 ser (moschi'd’, go'e’) anvendes sædvanlig om Jahve (1. Sam. 10:19; 2. Sam. 22:3; Ps. 40: 18; Jes. 43:3; 45:15; 63:6; Jer. 14:8; Hos. 13:4), omend det kan anvendes om dommere og konger som redskaber for Jahves f. (Dom. 2:18; 3:9, 15; 6:14; 1. Sam. 9: 16; 2. Sam. 3: 18). F.s indhold, som oprindelig tænktes dennesidigt, Jahves velsignelse i det jordiske liv, får gennem profeternes forkyndelse en eskatologisk betydning (se art. Eskatologi), som det ses hos Deuterojesaja, hos hvem folkets forestående befrielse fra landflygtigheden forkyndes som f., der er nær (Jes. 45:8; 46: 13; 49:6, 51: 5—8; 52:7, 10; 59: 11; 62: 11). På et endnu senere tidspunkt, da eskatologien antager apokalyptisk karakter, kommer f. til at omfatte opstandelsen (Jes. 25: 6—12; 26: 19; Dan. 12: 1). N. T. F. hedder i N. T. cswr4pia og frelser cwrýp F. er i N. T. et eskatologisk begrep. (I betydning redning forekommer det dog Ap.G. 7:75; 27: 34 og Hebr. 11:7). F. er den eskatologiske udfrielse fra de fordærvsmagter, der holder mennesket fangen i denne æon: døden (Rom. 10:9—10; Jak. 5:20), vreden (Rom. 5:9; 1. Thess. 5:9), fortabelsen (Luk. 19: 10; 1. Kor. 1:18), og som sådan Kristi værk. Han er frelseren (Ap.G. 5:31; Fil. 3: 20; Ef. 5:23; 2. Tim. 1: 10; Tit. 1:4; 2: 193; 3:6; 2. Pet. 1:1, 11; 2:30; 3:2, 18), ved hans navn frelses mennesker (Ap.G. 4: 12), frelses i ham (2. Tim. 2: 10), verden frelses ved ham (Joh. 3:17), f. findes ved påkaldelse og bekendelse af ham (Ap.G. 2: 21; Rom. 10: 13). F. rækkes derfor i e v an g eliet, som er det eskatologiske budskab om Jesus Kristus (Ap.G. 13:26; Rom. 1:16; Ef. 1:13; Jak. 1:21) og dåben til hans navn (Tit. 3:5; 1. Pet. 3:21). F. er på een gang nutidig som nærværende i ordet og dåben, hvorfor den modtages i tro (Ap.G. 16: 31; Rom. 1:16; Ef. 2:8), og fremtidig som en arv, der endnu oppebies og derfor forventes i h å b (Rom. 8: 24; 1. Thess. 5: 8; 2. Thess. 2:13; Hebr. 1:14; 1. Pet. 1: 5). Indholdet af f. er hermed hele den kristne eskatologi. F. er genoprettelse anoxataotaoig (Ap.G. 1:21) el. genfødelse raruyysveoia (Matt. 19: 28). Herom kan også 9532