FRIMENIGHED. I Danmark forstås ved f. de grundtvigske menigheder udenfor folkekirken. De skyldes ikke principiel uvilje mod statsmagten, men en nødstilstand eller befrygtet mangel på frihed i folkekirken. Grundtvig ønskede, at hans venner for folkets skyld skulle blive i en rummelig folkekirke. Der er ca. 17 f. (1950). De sønderjydske f. er en følge af grænsen af 1864. Da der blev afkrævet sognepræst Svejstrup ed til prøjserkongen, tog han sin afsked, men blev som fri præst i Rødding. Hans virksomhed fortsattes efter 1874 af forstander C. Appel, der senere blev præsteviet i Askov af valgmenighedspræsten i Ryslinge, Vilhelm Birkedal. Fra 90erne kom der sådan trivsel i f., at den byggede kirke (1909). Den blomstrer også efter 1920. F. fik tidligt aflæggere i Midt- og Vestslesvig (Bovlund, Skærbæk); til østkysten kom f. omkr. 1900. Da der ved genforeningen 1920 kom danske sognepræster, svandt de ind. — De sønderjydske f. blev aldrig talstærke, men mange af sønderjydernes tillidsmænd tilhørte dem; de prægede den frisindede mindretalsordning i 1920. I kongeriget opstod der f.i 1883; de skyldtes valgmenighedspræster, der tog sig visse friheder ved nadveren, bl. a. børnealtergang (Rs. Lund på Mors), nadver uden absolution (K. Rønne på Sjælland). Fra disse centrer bredte f. sig i Limfjordsegnen og på Sjælland (især ved den fra Argentina hjemvendte, frit uddannede Niels Dael, der 1909 stiftede sin vidtfavnende menighedsskole Liselund v. Slagelse, d. 1951). De f., der er kommet efter 1900, skyldes mest valgmenighedspræster, der har følt friheden i folkekirken truet. Den landskendte vækkelsesprædikant og kirkepolitiker Morten Larsen, Holstedbro, trådte ud 1914, da der var anlagt sag mod den rationalistiske sognepræst Arboe-Rasmussen; V. Brücker (skarp tænker, ivrig polemiker, højskoleforst.) i Ågård v. Kolding gik 1922 som protest mod tendens til kirkeforfatning i J. C. Christensens kirkelove. — En undtagelse er Ryslinge på Fyen. Valgmenighedspræst Skat-Rørdams teologi havde spaltet valgmenigheden; da han uden at afvente 969 FRIMURERI ministeriets godkendelse brugte et af ham formet dåbsritual måtte han træde ud 1925. Der er nært åndeligt slægtskab mellem f. og valgmenigheder (»de frie kredse»). De har fælles salmebog, bygget på Grundtvigs festsalmer (»Salmer» 1935), og samarbejde om pensionsforhold. Derimod har der aldrig været tilløb til at danne frikirke. Hver menighed ordner selv sine forhold. 1911 gennemførte kultusminister J. Appel en lov, der gav f., som ikke væsentlig afviger fra folkekirkens lære og ritus, adgang til] at bruge folkekirkens bygninger. Frimenighedsfolk har ofte taget del i den kirkelige debat og ydet en indsats i det fælles kirkelige arbejde. Flere af de frihedskrav, der i sin tid fremkaldte f., er i årenes løb godtaget i folkekirken. Litt.: Th. Petersen, De sønderjy. frimenigheder (1921); A. Højmark og Uffe Hansen, De grundtvigske fri- og valgmenigheder (1944); H. Begtrup, Dansk menighedsliv i grundtvigske kredse 1—5 (1931—34). Fr. S. FRIMURERI. F:s ursprung brukar ledas tillbaka till medeltidens hantverksgillen, spec. de med kyrkobyggande sysselsatta murarnas och stenhuggarnas sammanslutningar. Dessa hade en starkt religiös och delvis mystisk prägel. Upptagandet av nya medlemmar skedde under hemliga ceremonier, varvid recipienten efter att ha tjänat ut sin tid som lärling och därefter som gesäll slutligen bley mästare. Bäst kända äro de tyska och engelska hantverksskråna. Den byggnad i vilket ett dyl. gille hade sina sammankomster, bygghyddan, logen (eng. lodge), kom så småningom att bli benämningen för gillet självt. Efter medeltidens slut ändrade logerna snabbt karaktär, och i stället för att vara praktiska hantverkarskrån blevo de samfund för andligt byggnadsarbete i broderskärlek och kommo i stor utsträckning att rekryteras ur de högre samhällsskikten. Därvid bevarades mycket av de gamla bygghyddornas traditioner och ceremonier. Det viktigaste steget i denna hantverksgillenas omvandling till ideella samfund togs 1717, då i London på grundval av några fortlevande bygghyddor bildades den första egentliga f.-logen, som snart 970