FÆRØERNE der det. Væsen-enhèden udledes altså ikke af den naturlige erfaring ved hjælp af en abstraktion fra alt det individuelle og tilfældige; i så fald vilde der jo ikke være tale om en særlig anskuelse og erfaring. Husserl peger derfor også på, at man for at komme fra det empiriske til væsen-enheden ikke har nødig at sammenligne kendsgerningerne med hinanden for at finde frem til det fælles for dem, men udmærket godt kan komme fra den enkelte kendsgerning til dens væsen, såvel som ideationen kan tage sit udgangspunkt i blotte indbildte data. De anskuede væsen-enheder og deres sammenhænge fikseres i begreber og sætninger, der er ganske uafhængige af den empiriske erkendelse af kendsgerningerne. Væsenerkendelsen kan hverken bevises eller modbevises af den induktive erfaring. Omvendt kan den empiriske sandhed om kendsgerningerne heller ikke udledes af sandheden om deres væsen, da der i denne intet som helst er sagt om »sættelsen» af de tilsvarende individuelle kendsgerninger. Fænomenologien består ikke blot i en sagfænomenologi, men også i en aktfænomenologi, i hvilken akternes væsen, deres indbyrdes sammenhænge og funderingsforhold anskues. Ved aktfænomenologien består »den fænomenologiske reduktion» ikke blot i, at man ser bort fra enhver »sætten» af genstandene i virkeligheden, men den består også i, at nian ser bort fra enhver sætten af det tænkende subjekt med dets reale naturbeskaffenhed. Det betyder ikke, at man abstraherer fra subjektet, men at man blot følger aktintentionen, thi i den er det tænkende subjekt netop ikke givet. En ejendommelig udvidelse erfarede fænomenologien i Max Schelers filosofi (1874—1928). Hans bedrift var anvendelsen af den fænomenologiske metode på værdiernes område. Til væsen-enhederne på det teoretiske område svarer på det praktiske værdierne. De specielle intentionelle akter, i hvilke værdierne gives os, er de emotionelle. De empiriske kendsgerninger, der svarer til værdierne, er goderne. Og her gælder det tilsvarende, at værdierne ikke ud- 1003 ledes af goderne ved at abstrahere fra alt det individuelle og tilfældige; værdi er overhovedet ikke en egenskab ved tingen, men en oprindelig kvalitet, der gives i en særlig anskuelse. F. eks. kan man ikke af erfaringen udlede, hvad godt og ondt er, men en særlig intuitiv forståelse deraf er forudsætningen for overhovedet at fælde etiske domme indenfor erfaringens verden. Medens tingens væsen er dens struktur, er det karakteristiske for værdierne, at de hører hjemme i en rangorden. Fra 1913 udkom »Jahrbuch für Philosophie und phänomenologische Forschung», hvori de, der tilsluttede sig retningen, fik deres arbejder trykt. Litt.: E. Husserl, Logische Untersuchungen, Bd 1—2 (2 ed. Halle 1913—21); E. Husserl, Ideen zu einer reinen Phänomenologie und phänomenologischen Philosophie (Halle 1913). Af Max Schelers overordentlig store produktion skal nævnes Der Formalismus in der Ethik und die materiale Wertethik (Halle 1913—16), Wesen und Formen der Sympathie (3 ed. Bonn 1931). K.E. L. FÆRØERNE. 1406 km’, ca. 30.000 indbyggere. Torshavn ca. 5.000 indbyggere. Øernes første kolonisation skyldes irsk indvandring i det 8. og 9. årh. Stednavne på de sydlige øer minder endnu om den keltiske indvandring. I det 9. årh. tager norske bønder landet i besiddelse og opretter der en egen fristat. Omkring år 1000 kommer kristendommen til øerne ved høvdingen Sigmundur Brestisson, uden at der bliver noget skarpt brud mellem den gamle og den nye tro. Af middelalderens biskopper må den dygtige og magtkære Erlend nævnes. Ca. 1300 begynder han opførelsen af den ufuldendte domkirke i Kirkjubø. Bispedømmet nedlægges ved reformationen, og Færøerne bliver et provsti under Bergens stift, men lægges i begyndelsen af det 18. årh. under Sjællands stift. Alle præsterne fra reformationen var dog af dansk eller færøsk oprindelse. Kirkesproget var dansk. Helt ind i dette årh. var fromhedslivet præget af gammel luthersk kristendom. Jesper Brochmands og Niels Hemmingsens huspostiller har endnu i forrige slægtled været i brug ligesom Kingos salmer har været af 1004