Ruinerne af domkirken på Kirkjubø fra ca. år 1300. overordentlig betydning, så den kirkelige kultur i høj grad endnu præges af Kingo. Af de danske vækkelsesbevægelser har grundtvigianismen så at sige slet ikke slået rod, hvorimod Indre Mission i dette årh. har haft betydelig fremgang. Sektvæsenet, der ellers var ukendt hos den udpræget kirkelige befolkning, vandt indgang i slutningen af forrige årh. ved englænderen Andrew Sloan fra Plymouthbrødrene, en baptistisk sekt. Sekten har vundet betydelig udbredelse, hvorimod adventister, Frelsens Hær og pinsemission kun er lidet udbredt. Den romersk-katolske kirke har begyndt et stort anlagt arbejde, men hidtil kun vundet få proselytter. Afgørende betydning har det haft, at det færøske sprog nu er blevet anerkendt som kirkesprog. Det færøske skriftsprogs skaber er provsten V. U. Hammershaimb (1819—1909). Den drivende kraft har været provsten Jacob Dahl (1878—1944), som har oversat det N.T. og dele af det G.T. samt alterbog, ritualer og Luthers lille katekismus til færøsk. Juledag 1926 holdt han den første fuldstændige gudstjeneste på færøsk. Siden da har det færøske sprog vundet meget frem ved gudstjenesterne. Efter indførelsen af den nye styrelsesorden, hvor Færøerne er en selvstyrende del af det danske rige, hører folkekirken til de fælles anliggender, som ikke ensidigt er undergivet hjemmestyret. 1005 FÖRBUND Indtil begyndelsen af dette årh. var der 7 præstegæld på Færøerne, med en sognepræst til hvert. Der er nu 10 sognepræster, 1 residerende kapellan og 4 kaldskapellaner. Kirkebygningerne er gennemgående nye og uden historisk eller arkitektonisk interesse. Den eneste middelalderkirke — bortset fra domkirkeruinen — er kirken på Kirkjubg, hvis ejendommelige inventar desværre ved en handel, som afsluttedes i 1870erne, er solgt og nu befinder sig i Nationalmuseet i København. Der kan dog tales om en særlig færøsk kirkestil, som endnu er bevaret adskillige steder, sorttjærede trækirker med grønsværtag og hvidmalet klokketårn, og som fortrinligt passer til det færøske landskab, og som indvendig er enkle, men meget smukke, med udskæringer i gammel færøsknorsk almuestil. Disse kirker stammer næsten alle fra begyndelsen af 1800-tallet. Man har med held søgt denne særlig færøske stil genoplivet ved bygning af en af de nyeste kirker, kirken i Kirkja på Fugloy. Torshavns kirke er øernes anseligste, oprindelig bygget i slutningen af 1700-tallet, og den rummer adskillige fortidsminder, bl. a. om tjekkiske flygtninge, som kom til øerne i begyndelsen af 1700-tallet, og bosatte sig i Torshavn. C.H. FØLELSE, se Känsla. FÖRBUND. Redan hos de primitiva folken finna vi en högt utvecklad samfundsbildning, sammanslutningar av framför allt männen i fasta f. för bestämda sociala och religiösa ändamål. Upptagandet i dessa försiggår genom särskilda invigningsceremonier och kultiska handlingar av olika slag. Dit höra bl. a. den gemensamma sakrala måltiden, blodbestänkning, omskärelse och allehanda stympningsriter. Vanligt är att männen uppdelas i åldersklasser, varvid den viktigaste skiljelinjen går mellan barn och vuxna. Denna uppdelning är inte enbart en social institution utan har även religiös betydelse och markerar de vuxna männen som de egentliga bärarna av stammens religiösa och kultiska traditioner. 1006