drog til felts mod tidens mangel på alvor og tro. Han dømte alt ud fra en streng bibelkristendoms målestok, og da han 1812 i en lille »Verdenskrønike» anlagde samme synspunkt både på fortiden og samtiden, mødte han stærk kritik og modstand. Man hindrede ham i at få selvstændigt præsteembede, og han tilbragte de følgende 7 år i København med møjsommeligt at oversætte Saxos Danesaga fra latin og Snorres Kongekrønike fra oldnordisk til et bredt folkeligt dansk for derigennem at vække folkets historiske sans. Danmarks ngøgdstid efter statsbankerotten 1813 og freden i Kiel 1814 med afståelsen af Norge til Sverige havde opildnet G.s fædrelandskærlighed og vakt trang i ham til at vække folket af dvale. Trods tidens fattigdom og vanskelighed fastholdt han et »urimeligt Haab» om, at det danske folk atter ved Guds nåde kunne vækkes til levende kristentro og bevidst danskhed. Og dette blev nu hans livsmål. Da folket endnu ikke var modent til historisk læsning, forstod G., at vækkelsen ikke kunne ske ad boglig vej, men gennem det levende, mundtlige ord. I et tidsskrift »Danne-Virke» 1816—19, tumler han med disse problemer, der senere afklares i hans højskoletanker. I 1821 blev G. atter præst, først i Præstø og 1822—26 ved Vor Frelsers Kirke i København. 1823—24 oplevede han et åndeligt nybrud i sin digtning (»Nyaars-Morgen») og religiøst klaredes det for ham, at kristendommen ikke først og fremmest hviler på bibelen, men skal søges i menigheden, hvor den opstandne Frelser er lyslevende til stede i sit livgivende Ord ved dåb og nadver. G. gør den »mageløse Opdagelse», som er kærnen i grundtvigianismen, at den apostolske trosbekendelse ved dåben er det levende og uforfalskede vidnesbyrd om den ægte kristendom. Ud fra dette nye syn kaster G. sig ind i en heftig fejde med den teologiske professor H. N. Clausen, som i et værk om katolicismen og protestantismen havde forfægtet rationalistiske synspunkter. G. retter i et fnysende modskrift, »Kirkens Gienmæle», 1825, så skarpe angreb på Clausen, at det førte til en injuriedom, der 1125 GRUNDTVIG pålagde G. offentlig censur (ophævet 1837). Denne strid og et forbud mod anvendelsen af G.s salme »Den signede Dag» ved en gudstjeneste i anledning af 1000 års-festen for kristendommens komme til Danmark bevirkede, at G. i 1826 nedlagde sit præsteembede som protest mod ufriheden i statskirken. De følgende 13 år indtil 1839 var G. uden embede, men de blev til gengæld hans frugtbareste forfatterår. 1829—31 var G. tre gange i England for at studere angelsaxiske håndskrifter og udførte her et værdifuldt videnskabeligt arbejde. Men størst betydning fik Englandsopholdene ved at vende hans tanker fra fortiden mod nutiden og give ham forståelse for frihedens betydning for næringsliv og åndsliv, ligesom de gav tilskyndelser til hans højskoletanke. I løbet af 1830erne udsendte G. en stor »Nordens Mythologi», 1832, en prædikensamling i tre bind, en håndbog i verdenshistorien i to bind, senere forøget med et tredie, samt i 1837 sit »Sang-Værk til den danske Kirke» med 401 salmer, dels af G. selv, dels bearbejdelser af andre tiders og landes salmedigtning, »et salmeværk, som fra hele den kristne menigheds salmesang henter toner, der kan klinge sammen med den danske menigheds lovsang». Det blev i årenes løb forøget til 5 bind med henved 1500 salmer og bibelske digte. Gennem 1830erne og de følgende år slår G. i en lang række småskrifter utrætteligt til lyd for oprettelsen af en dansk, folkelig højskole i Sorø. Den skulle i modsætning til de lærde skoler, som han kalder »Skoler for Døden» være en »Skole for Livet» for hele folkets ungdom af enhver stand og stilling og bidrage til at klare ungdommens forståelse af menneskelivet og berede den til deltagelse i borgerlivet. I 1830erne havde G. samlet en stor kreds af tilhørere om en fri prædikantvirksomhed ved Frederiks tyske kirke i København. Men da han her ikke måtte forvalte sakramenterne, søgte han 1839 atter embede i statskirken. Trods modstand fra biskop Mynster og kancelliet fik han ved kongens hjælp embedet som præst ved Vartov Hospitals kirke i København. Det passede ham 1126