og sangene er .G.s hovedtanker nået ud til hele folket. En stor part af dem synges i kirker, skoler og hjem. De er uadskillelige fra de kristne højtider, jul, påske og pinse og lyder ved barnedåb, bryllup og begravelse. Gennem dem har G. inspireret danske kunstnere (Joakim Skovgaards fresker i Viborg Domkirke, Th. Laubs og Carl Nielsens melodier og Jensen-Klints Grundtvigkirke i København). G.s navn og gerning lever i det danske folk. I besættelsesårene blev han et samlingsmærke, og højskoletanken har båret hans navn ud over Danmarks grænser. Se også Grundtvigianismen. Skrifter: Smaaskrifter om den historiske Højskole (Khvn 1872); Poetiske Skrifter 1—7 udg. af S. Grundtvig (Khvn 1880—89), 8—9 udg. ved G. Christensen (Khvn 1929—30) ; Udvalgte Skrifter 1—10 udg. ved H. Begtrup (Khvn 1904—09); Værker i Udvalg, 1—10 udg. ved Georg Christensen og Hal Koch (Khvn 1940—49); Grundtvigs Sang-Værk 1—5 (Khvn 1944—51 uafsluttet). Litt.: Haandbog i N. F. S. Grundtvigs Skrifter. Udvalg ved £. J. Borup og F. Schrøder 1—3 (Khvn 1929—31); Steen Johansen, Bibliografi over N. F. S. Grundtvigs Skrifter, 1—2 (Khvn 1948—50, uafsluttet); G. Furuland, N. F. S. Grundtvig, (Malung 1934, med bibliogr.); F. Rønning, N. F. S. Grundtvig I—IV (Khvn 1907— 14); H. Rosendal, N. F. S. Grundtvig. Et livsbillede (Khvn 1913; 2 ed. Khvn 1923); J. P. Bang, Grundtvigs arv (Khvn 1925; 2 ed. Khvn 1930); Edv. Lehmann, Grundtvig och det danska fromhetslivet (i Modern religionspsykologi 5, Sthm 1927); J. P. Bang, Grundtvig og England. Studier over Grundtvig (Khvn 1932); U. Hansen, Grundtvigs salmedigtning, dens historie og indhold I 1810—1837 (Odense 1937), II 1837—1850 (Khvn 1951); Hal Koch, Grundtvig (Khvn 1943, svensk ed. med titel N., F. S. Grundtvig, Sthm 1941); Joħan Borup, N. F. S. Grundtvig (Khvn 1943); Grundtvigs erindringer og erindringer om Grundtvig. I udvalg ved S. Johansen og H. Hoirup (Khvn 1948); Grundtvig-Selskabet har udgivet »Grundtvig-Studier», 1948, 1949, 1950, 1951 samt: Skrifter udg. af Grundtvig-Selskabet I— IV; H. Høirup, Grundtvigs syn paa tro og erkendelse (diss. Khvn 1949); H. Toldberg, Grundtvigs symbolverden (diss. Khvn 1950); M. Stevns, Fra Grundtvigs salmeværksted. Udg. av H. Hoøirup og S. Johansen (Khvn 1950) og V. Grønbæk, 1129 GRUNDTVIGIANISMEN Psykologiske tanker og teorier hos Grundtvig (Khvn 1951). E. B. GRUNDTVIGIANISMEN er den ejendommeligste udformning af dansk kristendom. Som man alle vegne i Danmark støder på havet, kan man overalt finde Grundtvigs spor. Grundtvigs mindekirke hæver sig højt over København, i byens midte er den lille uanselige Vartov kirke nu omgivet af en ungdomsgård for børn og unge, by- og landboer, soldater og studenter. G. gør sig dog stærkest gældende på landet. Her finder man i visse egne valgmenighedskirke og friskole, andelsmejeri og brugsforening. At disse økonomiske sammenslutninger er båret frem af g., har de bevist ved 1944 at bekoste nyudgaven af Grundtvigs sangværk. Det er ikke let at rede de spegede tråde, der tilsammen udgør g. Grundtvig spændte så vidt, at mange har lært af ham uden at kunne følge ham i eet og alt. De mænd, der først talte og skrev om Grundtvig (»professorer i G.»), L. Schrøder (d. 1908) og H. Begtrup (d. 1937), var angst for at gøre hans syner til dogmer. De kunne holde 20 historiske foredrag om Grundtvigs liv uden at driste sig til at klarlægge hans anskuelse. Først 3. slægtled (J. P. Bang, d. 1936, A. Nørgaard, d. 1943) har søgt systematisk at udrede hans tanker. 1. Grundtvig træder frem i 1840erne. Det er først, da Grundtvig er blevet præst ved Vartov og gennem dronningen har vundet kong Christian VIIIs øre, at hans indflydelse gør sig sådan gældende, at biskop J. P. Mynster ærgrer sig over »partiet», som han støder på i Sydvestsjælland (»det hellige land»), hvor et dygtigt kuld af Grundtvigs præstevenner, takket være kirkepatron grev Holstein, tidligt er kommet i arbejde. Grundtvigs venner kunne ikke lide navnet g., de talte om | 2. den kirkelige anskuelse. »I Lysets Navn er det vor Fordring til alle, der vil tale med om Kristendommen, at de ikke sammenblande, men tydelig adskille de to aabenbart forskellige Spørgsmaal: Hvad er den sande Kristendom: hvad har Kristus lært? og: Er Kristendommen sand: er Kristus troværdig? Det første Spørgsmaal er aldeles historisk 1130