delse. — 1894 grundlagdes missionen på østkysten, Angmagssalik (Rüttel), 1909 blandt polareskimoerne i Thule, hvortil det nystiftede »Udvalg for den grønlandske Kirkesag» udsendte indfødte missionærer. Både på østkysten og i Thule er nu alle døbt. Efter 1900 gik udviklingen mod en nationalkirke med et voksende antal indfødte præster. Gennem provst Schultz-Lorentzen bley seminariet stærkt udvidet og moderniseret, indfødte præster og lærere fik lovhjemlet videreuddannelse i Danmark, og provstiet, nedlagt i 18. årh., genoprettedes 1905 (to provstier 1918—27). En kirkelig og folkelig vækkelse, lægmandsbevægelsen peqatigîngniat (»samfundsbevægelsen») medførte dannelse af menighedssamfund og ungdomsarbejde. En ny udg. af salmebogen udviste talrige bidrag fra indfødte, deriblandt den senere ord. digterpræst Hendrik Lund. N. T. udkom i revideret udg. (1912 og 1936), samt et forøget antal prædikensamlinger og opbyggelige bøger. Hertil kom senere menighedsblade. 1925 lovfæstedes danskundervisningen i børneskolen, der oprettedes efterskoler, og en »højskole» med reallinie indføjedes i det delvis teologiske seminarium. Vækkelsen var nu afløst af stærk trang til almen oplysning og yderligere skolereformer. Under krigen 1939—45 og G.s afspærring fra Danmark forstærkedes ønskerne om en gennemgribende social og kulturel nyordning. Kirkelivet gik sin sædvanlige gang under ledelse af provsten i samarbejde med det midlertidige styre. Der indførtes radiogudstjenester fra Godthåb om vinteren. Samtidig havde man kontakt med kirkelige kredse i Amerika og Island. Efterkrigstidens stærke debat resulterede bl. a. i G.s-kommissionens forslag til en større reform af skolen, delvis dansk skolesprog, dobbeltsprogede forsøgsskoler, udvidelse af reallinien, flere danske lærere og dermed kirkens og skolens delvise adskillelse, lovfæstet 1950. Ligeledes udvides de indfødte præsters uddannelse, og der indføres »menighedsrepræsentanter» for lægfolket. Den grønlandske kirke er en del af den danske folkekirke, dog med visse særord- 1141 GRØNLAND Typisk grønlandsk kirke, den forhenværende herrnhuterkirke ved Frederiksdal i Julianehåbs syddistrikt. ninger. Kirkesproget er grønlandsk. Efter de tidligere love har kirke og skole hørt nøje sammen og er siden 1935 underlagt statsministeriet (tidl. kirkeministeriet). Centralledelsen af kirke og skole har beroet hos provsten, ligesom skoletilsyn og -ledelse i hvert præstegæld foruden en del undervisning har påhvilet præsterne. Efter nyeste lov henhører den grønlandske skole under en skoledirektion, bestående af landshøvding, skoledirektør og provst. Den lokale distriktsvise skoleledelse er henlagt til faguddannede lærere (skoleinspektører), hvorved præsterne får mere tid til kirkeligt arbejde. Kateketerne (de indfødte uordinerede medhjælpere) er lærere og prædikanter og derfor under både skolens og kirkens ledelse. Biskoppen over Københavns stift har overtilsyn med den grønlandske kirke. Som sagkyndig for de hjemlige myndigheder og forstander for det grønlandske seminarium i København er ansat en lektor. — G. omfatter i øjeblikket 18 præstegæld og -distrik- 1142