kom». Med disse ord har A. Loisy udtrykt sin skepsis med hensyn til det oprindelige gudsrigesbegrebs skæbne efter Jesu død: Kirken indtog (nødvendigt?) G.s plads. Imidlertid er der næppe noget begreb i kirkens historie, der spiller så stor en rolle som netop dette. Gang på gang dukker det op, og mange forskellige motiver har medvirket til at præge det; snart dominerer et enkelt motiv, snart slynger flere sig sammen. Ofte er grænserne mellem de forskellige typer flydende. For klarheds skyld og uden krav på fuldstændighed opstilles her følgende hovedopfattelser, der sjældent forekommer i rendyrket skikkelse, men som tilsammen giver et indtryk af begrebets nuancerede betydning. 1. Den kiliastiske type (af yvı%ç: tusindtall). Her ses G. i skarp modsætning til den nuværende verdensordning og betegner en lykketilstand her på jorden ved verdensløbets afslutning med Kristus som konge (se Johs. åbenbaring kap. 20:3). I kirkehistorien har denne type fået forskellige udformninger. I sin oldkirkelige form indeholder denne type endnu stærke elementer af den nytestamentlige forventning, selvom den ofte præges af et tydeligt tilbagefald i jødisk, lovmæssig tankegang. I reformationstidens døberbevægelse bliver det dennesidigt præg stærkt understreget: G. skal oprettes her på jorden som virkeliggørelse af bjergprædikenens idealer, ev. hidført ved anvendelse af magt og oprør. Også senere, ikke mindst i angelsaksisk opfattelse møder vi denne opfatning f. eks. i >The 5th Monarchy men» i 1600-tallet, hos Swedenborg og adventisterne. 2. Den teokratiske type. Her sker med større eller mindre konsekvens en identifikation af G. og kirken på jorden. G. træder ikke i stedet for en jordisk tilstand, men søger sin virkeliggørelse i noget jordisk konkret. Origenes, platonikeren, har tanken om den delvise realisation af den himmelske stat her på jorden, en tanke, der fandt sin betydeligste og skabende repræsentant i Augustin. Selvom man ikke — som ofte hævdet — hos ham finder en direkte identifikation af Guds stat, civitas Dei, med kir- 1169 GUDS RIKE ken som den synlige romerske kirkeinstitution, rykker disse to dog temmelig tæt sammen. Sin oprindelige opfattelse, at G. lod sig virkeliggøre på jorden, har Augustin senere opgivet: kirken er kun forstadiet til den endelige udfoldelse af G. Ef. 5, 27 forstår han eskatologisk. Middelalderen fastholder i forgrovet skikkelse Augustins tanke om »Gudsstaten». Den jordiske stat er kirken underordnet og behøver dens hjælp og vielse, thi kirken er til for at hidføre G. på jorden. Fra Gregor VII går vejen konsekvent over Innocens III til Bonifatius VIII. På reformatorisk grund finder vi denne type hos Calvin. Uden at det eskatologiske motiv fornægtes, lægges vægten på G. som en menneskelig, jordisk, af Guds lov behersket organisation, hvor mennesket omsætter Guds vilje i synlig virkelighed. 3. Den individualistisk-spiritualistiske type. Sin første betydelige repræsentant får denne type i Origenes. Det er sjælen, der er 6G.s egentlige domæne. Hovedstedet er Luk. 17:21 inden i eder»). Sjælen skal helt beherskes af Gud, og derfor er hovedsagen Guds opdragelse af mennesket (paideia). Her fortones både det eskatologiske og det historiske, idet G. dog tilsidst kun er tilgængeligt for den erkendende. G. er opløst i religiøse tanker og sjælelige oplevelser. Pietismen på sin side betoner stærkt G. som den indre oplevelse af frelsen og menneskets helliggørelse, skønt også andre motiver er med til at danne dens opfattelse af G. I vor tid er denne type — skønt på ganske anden måde — repræsenteret af mænd som Johs. Müller og W. R. Inge. 4. En særlig behandling kræver Luthers forståelse af G. Han fremhæver stærkt modsætningen mellem Djævelens rige og G. eller Kristi rige. G. er dér, hvor Kristi forløsningsværk bliver nærværende nutid igennem evangeliets forkyndelse, sakramenternes forvaltning og troens modtagelse deraf. G. begynder her og fuldendes i det evige liv. Se St. Kat. III 51 og Lille Kat. III 6 ff. Her på jorden er G. et med kirken, ikke forstået som den ydre, synlige organisation, men som det gennem Ånden ved ord og 1170