HADERSLEV STIFT tider. Fra senjødisk tid kendes brudstykker af en kommentar blandt de i hulen ved Det døde Hav fundne skriftruller. For kristendommen har tanken om den retfærdige, som skal leve ved sin tro (2: 4), haft overordentlig stor betydning. Den er benyttet af Paulus (Rom. 1:17; Gal. 3:11, jfr. Hebr. 10:38) og siden anvendt af Luther under hans udformning af synet på retfærdiggørelsen i modsætning til den katolske opfattelse heraf. Se også De mindre profeterna. Litt.: B. Duhm, Das Buch Habakuk (Tübingen 1906); P. Humbert, Problèmes du livre d'Habacuc (Neuchâtel 1944); W. F. Albright, The Psalm of Habakkuk (i Studies in Old Testament prophecy presented to Th. H. Robinson, Edinburgh 1950, s. 1—18). E. H. HADERSLEV STIFT. Da Nordslesvig 1920 genforenedes med Danmark gav dette bl. a. anledning til en omlægning af de jyske stifter. Det genforenede område blev delt mellem Ribe og det nyoprettede H., således at Ribe fik de dele, der før Slesvigs afståelse i 1864 havde tilhørt stiftet, tilbage, medens den østlige del af Nordslesvig, som siden den tidlige middelalder havde hørt til Slesvig stift, nu forenedes med nogle af de sydøstlige nørrejyske områder og fik sit centrum i Haderslev. Ved lov af 30. 6. 1922 oprettedes H. omfattende Haderslev, Äbenrå og Sønderborg provstier i de sønderjyske landsdele, fra Ribe stift tilføjedes 7 og fra Århus stift 2 nørrejyske herreder. De nærmere grænser fastsattes ved kgl. anordning af 15. 11. 1922. Ved således at lade det genforenede område indgå i to bestående danske stifter ville man slette »kongeågrænsen» i kirkelig henseende. Det lykkedes dog ikke ganske, f.eks. havde det slesvigske område fra den tid, da det var et dansk hertugdømme, og fra den periode, hvor det var et led i Schleswig-Holsteinische Landeskirche en noget anden liturgisk og hymnologisk tradition end det egentlige Danmark ; vel indførtes dansk liturgi i de slesvigske kirker — dog er brugen af liturgiske klæder der næsten ukendt —men salmetraditionen var for forskelligartet til, at man 1207 Haderslev domkirke. Opført i det 14. o. 15. årh. straks kunne gå til en sammensmeltning. I stedet måtte man udarbejde »Den sønderjyske Salmebog» (1925), som afviger en del fra »Salmebog for Kirke og Hjem», bl. a. er det pietistiske indslag stærkere (Brorson). Afløsningen af den tyske forfatning med den danske menighedsrådsordning gav også anledning til overgangsvanskeligheder. Ved det første bispevalg 1923 valgtes med betydeligt flertal professor Valdemar Ammundsen*, hvis sans for slesvigske spørgsmål tidligt var vakt (han havde bl. a. offentligt debatteret problemerne med Martin Rade i »Die christliche Welt»), og hvis internationale kirkelige anseelse var meget stor. Han ledede med stor dygtighed stiftet i den vanskelige overgangstid, og i spørgsmålet om de tyske menigheders stilling til den danske folkekirkeordning indtog han det standpunkt, at en to-sproget folkekirke i Sønderjylland var at foretrække fremfor en lang række tyske frimenighedsdannelser. Dette standpunkt er opretholdt af efterfølgeren, biskop C. W. Noack (valgt 1937), som styrede som sin forgænger med diplomatisk dygtighed og mild fasthed i de meget besværlige år lige før og under krigen, da hjemmetyskerne var et bestandigt uroelement, også kirkeligt (frimenigheder og friskoler), og efter krigen, da den stærke dansk-nationale reaktion drev på at få tyskerne så vidt muligt ud i frikirkelighed. Et andet alvorligt problem var de danske frimenigheder, stiftet i den tyske tid, dels som udløbere af den grundtvigske vækkelse, 1208