HAMAR BISPEDØME Den forudsiger en omstyrtning af folkeslagenes styrke, hvorpå Zerubbabel, som Jahve kalder sin tjener, skal gøres til en seglring. Dette er ensbetydende med, at profeten i ham ser den kommende messias. Angående kompositionen af H.s skrift må man regne med, at talerne (der er holdt i 3. og ikke i 1. pers.) og det dermed forbundne stof har udgjort de traditioner, som overleveredes af disciplene om profeten. Mindre fejl kan let have indsneget sig, og rækkefølgen behøver ikke at være den kronologisk rigtige. En sådan ville man få, hvis man anbragte 2:15—19 efter 1:15. H. har da formanet folket d. 1/6 til at gå i gang med opførelsen af templet, og efter at dette er sket, giver H. d. 24/6 forjættelsen om Jahves velsignelse. Samaritanerne og de tilbageblevne judæeres ønske om meddelagtighed i arbejdet afvises d. 24/9 ud fra præsternes svar på spørgsmålet om det urenes evne til at udbrede smitte. Den sidste tale d. 24/9 bebuder messiastidens komme. Forudsat at denne rækkefølge af begivenhederne er den rigtige, må datoen d. 24/9 i 2:18 være urigtig for 24/6. Trods H.-bogens lidenhed tør man gå ud fra, at den er karakteristisk for hans forkyndelse. Det indtryk, man får af profeten, svarer nemlig til vort kendskab til profetismen i eftereksilsk tid. Indskærpelsen af det sædeligt-religiøse, som var hovedsagen for de gamle domsprofeter, træder tilbage for kravet om opfyldelsen af noget kultisk, in casu opførelsen af templet, og i folkets valenhed i denne sag ligger i følge profeten forklaringen på dets materielle nød. Det messianske håb er levende hos H. og hæfter sig — traditionen i sydriget tro — til en Davids-ætling. Om skuffelse over de fejlslagne forventninger hører vi intet i bogen. Dette må vel tages som bevis for ægtheden af dens indhold og for profetiernes tilblivelse omkr. 520 f. Kr. Se også De mindre profeterna. Litt.: J. W. Rothstein, Juden und Samaritaner (i Beiträge z. Wissenschaft v. Alten Test. 3, Leipzig 1908); Aage Bentzen, Quelques remarques sur le mouvement messianique parmi les Juifs aux environs de lan 520 avant Jésus-Christ 1211 (i Revue d'Hist. et de Phil. Rel. 10, 1930, s. 493 —503). | E.H. HAMAR BISPEDØME. Marknadsplassen Hamar Kaupang på austsida av Mjøsa vart gjort til bispesete for dei indre austnorske bygdene den gongen kardinal Nicolaus Brekespear gjesta Norden, år 1152—53. Dei område som kom under Hamar biskop var Trysil, Idre og Serna, Øysterdalen (— Kvikne, Tynset, Tolga og Alvdal), Rendalen, Gudbrandsdalen, Hedmark, Toten, Land, Hadeland, Ringerike, Krødsherad, Sigdal, Numedal og Øvre Telemark. Vegen frå Hamar til Telemark var lang og tung, men kyrkjeinskripsjonar i Tinn og Nesland vitnar om at Hamar-bispar har gjesta Telemark (biskop Ragnar, d. ca. 1188 og biskop Pål, 1232—51). Hamar domkyrkje vart truleg grunnlagd straks etter at bispesetet kom i stand og fullførd ut på 1200-talet. Det vart reist ein 48 m. lang basilika med tre-delt langhus, tverrskip og eit lite kor med apsis. Domen var bygd av grå kalkstein i anglo-normannisk stil og hadde sentraltårn, to vesttårn og sperretak over midtskipet. Seinare, før og etter år 1300, vart katedralen utvida mot aust i gotisk stil til 57 meters lengd, slik at koret og andre sakrale rom gav større plass for presteskapet og dei mange kyrkjelege gjeremål. Nybygget vart til dels reist av raudbrun sandstein. Skip og tårn vart noko ombygde for proporsjonane skuld, og midskipet fekk steinkvelv. Ein kjenner 11 altar i Hamar-domen. Bispegarden og kannikkgarden låg tett attmed domen. Eit dominikan-kloster og ein latinskole vart og reist ved sida. Noko lenger undan i nord-aust låg i sein-mellomalderen Hospitale Hamarense med Capella Sanctæ Crucis. Gjennom Hamar bispeby reiste mange pilegrimar som skulle nord til St. Olav i Nidaros. Pave Johannes 23. gav i 1323 alle botferdige som vitja Hamardomen 100 dagars avlat. Domkapitlet er først omtala ved midten av 1200-talet. Då biskop Pål var død 1251, valde Hamar domkapitel ein av sine medlemmer til hans ettermann. Men Oslobiskopen Håkon og hans domkapitel protesterte og sa at Oslo domkapitel hadde gamal rett til å medverka ved 1212