daane (Evesham 1949); J. Björkhem, Det ockulta problemet (2 ed. Uppsala 1951); R. Spread, Stretching forth thine hand to heal (Skeffington 1951); L. Weatherhead, Psychology, religion and health (London 1951). G. B. HELG, se Fester och helgdagar. HELGASON, Jón (1866—1942), Islands biskop 1917—1938. Hans fader var den kendte teolog og forstander for Islands præsteskole, Helgi Hàlfdanarson, hans morfar den bekendte folkefører, præsten Tómas Sæmundsson. H. blev student fra Reykjaviks lærde skole 1886 og cand. teol. fra Københavns universitet 1892. Efter bl.a. at have vikarieret for sin fader under hans sygdom kom H. til Danmark, ægtede en dansk præstedatter og havde i sinde at optage præstegerning der. Men efter en studierejse til Tyskland blev han 1894 ansat som 1. lærer ved Islands præsteskole, 1908 lektor og 1911 professor og første dekan ved det nyoprettede universitets teologiske fakultet. Efter biskop Thórhallur Bjarnarsons død, 1916, blev han næste år ordineret som Islands biskop. I 1938 tog han afsked fra bispegerningen, men fortsatte sin forfattervirksomhed med usvækket energi til sin død, 1942. Som biskop var H. en meget dygtig administrator og sad inde med enestående kendskab til alt angående kirkelige skikke og forhold i nutid og fortid. Han var en glad og omgængelig mand, men dog stræng og nøjeregnende i sin administration, en veltalende prædikant med en smuk sangstemme. H. elskede kunst og tegnede sely på sine visitatsrejser alle Islands kirker, en enestående samling. Han var en oprigtig ven af de andre nordiske lande og knyttede stærke bånd mellem disse og den islandske kirke ved sine hyppige rejser til bispemøder, ved forelæsninger og artikler. Men hans største indsats var dog hans omfattende forfattervirksomhed som teolog og historiker. H. læste efterhånden over alle fag i teologien undtagen G.T. Dogmatiske forelæsninger holdt han gennem flere år og skrev sin store dogmatik om og om igen, men gav den aldrig i trykken. Hans største trykte dogmatiske afhandling var: 40 1249 HELGASON Jón Helgason. »Grundvöllurinn er Kristur», 1915. Derimod udgav han sin fars Etik 1895. I de nytestamentlige fag udgav han en Isagogik 1904. Med sine afhandlinger om Moseb¢øgerne m. m. (1900 og 1901) slog H. til lyd for en mere moderne opfattelse af bibelens tilblivelse og inspirationslæren. Han kæmpede også for at præsterne ikke skulle bindes til bekendelsesskrifterne m. m. Han førte gennem flere år kampen for sine anskuelser med sin flittige pen og på sin frejdige måde på kirkelige møder. Uden at forandre sine grundanskuelser blev han med tiden mere forsonlig stemt og kunne godt arbejde sammen med folk af forskellige anskuelser. Hans hovedinteresse samlede sig dog efterhånden om kirkehistorien. I 1912 begyndte han at udgive sin Almindelige kirkehistorie som udkom efterhånden i 4 bind. En Islands kirkehistorie udgav han i 2 bind (1925 og 1927). På dansk skrev han: »Islands Kirke fra Reformationen til vore 1250