HENRIK Niels Hemmingsen. Maleri af Tobias Gemperlin 1595. Leipzig 1572; 1590—91 den store fortolkning til Johannesevangeliet. 1557 kom »Enchiridion theologicum», en dogmatisk håndbog, hvoraf der kendes 14 udgaver, 1570 en populær opbyggelig troslære, »Livsens Vej», og 1574 hans dogmatiske hovedværk »Syntagma institutionum christianarum». N. H.s interesse for bibelsk-praktisk kristendom, modsat al spekulation, førte naturligt til en indgående beskæftigelse med etiske problemer; banebrydende var skriftet om naturretten, »De lege naturæ», 15362, der udvikler en morallære, som mennesket af egen fornuft kan nå til og som er i overensstemmelse med de 10 bud. Endelig hans pastoralteologi, »Pastor», 1562, samt »Postilla», 1561, et hjælpemiddel for præster. En samlet udgave af hans »Opuscula theologica» kom i Genève 1586. Det var N.H., der 1569 affattede de 25 fremmedartikler, som alle udlændinge, der ville bosætte sig i Danmark, skulle antage. N. H. hyldede dog ikke den strenge lutherdom; han repræsenterer den filippisme, der slog over i kryptocalvinisme. I hvert fald fra 1574 (i »Syn- 1295 tagma») hævdede han en tydelig calvinsk nadverlære: Kristi legeme er ikke allestedsnærværende, men bundet til et bestemt sted i himlen og modtages af nadvergæsten ved troen, ikke med munden. Stadige angreb fra tysk side (især Frederik IIs svoger, kurfyrst August af Sachsen) bevirkede, at kongen omsider lod N. H. afskedige 1579. Han levede derefter i Roskilde som en hædret og anset lærd. N. H. fastholdt sin calvinske nadverlære, men tog bestemt afstand fra Calvins prædestinationslære. — Gennem N. H. vandt kryptocalvinismen betydelig udbredelse i Danmark, men under Christian IV sejrede den lutherske ortodoksi. Litt.: H. F. Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie 2 (Khvn 1869—72); IJ. H. Pauli. N. H.s pastoraltheologi (diss. Khvn 1851); K. Barnekow, N. H.s teologiska åskådning (diss. Lund 1940); E. Munch Madsen, N. H.s etik (diss. Khvn 1946); dens., Om forholdet mellem N.H.s Enchiridion theologicum og Melanchtons Loci Communes (Dansk teol. tidsskr. 1942); J. Oskar Andersen, Om N. H.s teologi (Kyrkohist. Årsskrift 1941, Uppsala 1942); B. Kornerup, N. H. (i Dansk Biografisk Leksikon 10, Khvn 1936, med l|itt.fortegn.); B. Kornerup, En svensk disputats om N. H. (Dansk teol. tidsskr. 1941). N. K. A. HENRIK, biskop, Finlands apostel. De äldsta uppgifterna om H. härstamma från relativt sena medeltida litterära källor. Därför har man t. o. m. betvivlat hans historiska existens. Anmärkningsvärt är dock, att den inte har ifrågasatts av någon forskare i Finland, där legenden om H. avtecknar sig mot en bakgrund av flertaliga medeltida folkliga traditioner om hans vistelse i landet. H. skall ha varit engelsman till börden och den fjärde biskopen i Uppsala samt kommit till Sverige från Rom med kardinal Nikolaus Breakspear. Denne anlände till Sverige på hösten 1153. H:s episkopat torde ha räckt 2 år. Det anses, att hans resa till Finland tillsammans med Erik den helige skedde på försommaren 1155. Eriks färd har under dåvarande förhållanden säkerligen icke haft enbart religiös-ideell karaktär — ehuru sådana motiv under de stora korstågens efterdyningar givetvis spelade in vid dylika företag — 1296