h.s udbredelse gik stille for sig. Den skete mest ved påvirkning af præster i det nordlige, vestlige og sydlige Sverige, og den fik afgørende betydning for nylæseriets fremkomst og i det hele for det 19. årh.s vækkelser i nyevangelisk retning. I Finland fik h. sit gennembrud straks efter 1740. Også her fik den indflydelse på vækkelserne. Litt.: A. G. Spangenberg, Leben des Grafen N. L. v. Zinzendorf 1—8 (Berlin 1772 ff); B. Becker, Z. und sein Christentum (Leipzig 1900); G. Burckhardt, Die Brüdergemeine 1—2 (1905 ff.); G. Reichel, Die Anfänge Herrnhuts (Herrnhut 1922); A. Schultze, Abrisse. Geschichte der Brüdermission (Herrnhut 1901); G. Hök, Zinzendorfs Begriff der Religion (Uppsala univ. årsskr. 1948:6); J. Lundbye, Herrnhutismen i Danmark (Khvn 1903); J. Holdt, Niels Johannes Holm (diss. Khvn 1937); D. Thrap, Brødremenigheden i Norge (Kristiania 1908); H. Pleijel, Herrnhutismen i Syd-sverige (diss. Lund 1925); Svenska Kyrkans Historia V, (1935 se litteraturhenvisningerne); G. Hök, Herrnhutisk teologi i svensk gestalt. Arvid Gradins dogmatiska och etiska huvudtankar (Uppsala univ. årsskr. 1949: 8); J. S. Pajula, Bidrag till herrnhutiska brödraförsamlingens historia i Finland (Tavastehus 1899). P.G. L. HERSKERKULT, se Härskarkult. HERSLEB, Peder (1689—1757), dansk-norsk biskop. H. var præstesøn, født i Stod i Trøndelag. Han begyndte sine studier i Khvn 1703 og blev cand. theol. 1707. I disse år gjorde den tyske pietisme sig ret kraftigt gældende i Khvn og ved hoffet. I sine kandidatår blev H. stærkt grebet af vækkelsen i hallenser-pietistisk betydning, 1714 —18 deltog han som feltpræst i krigen mod Sverige, 1718 blev han sognepræst, men samme år ved kongegunst forfremmet til slotspræst på Frederiksborg, 1725 flyttede han til Khvn som hofpræst, og 1730 udnævntes han til biskop i Akershus (nuværende Oslo og Hamar stifter). 1737 vendte han tilbage til Danmark som Sjællands biskop og den danske-norske kirkes primas. I sine første år gjorde H. en stor indsats for skolevæsenet; han stod bag de 240 skoler, som kongen i 1720erne oprettede på krongodserne, han var meddirektør for Vaj- 42 1313 HERSLEB Peder Hersleb. Kobberstik fra 1739. senhuset, som 1727 grundedes i Khvyn i efterligning af de hallensiske stiftelser; han virkede ivrigt for kirketugtens genoprettelse (efter det reformerte mønster, som stammede fra den store vækkelse i Christian IV.s tid) og han arbejdede for missionen i Nordnorge og Ostindien. Hans prædikener fra disse år viser billedet af en udpræget hallenserpietistisk forkynder. Der gik vidt og bredt ry af hans veltalenhed, og hans prædikener er meget lange, fyldt af en mængde detailler, som imidlertid kun sjældent er originale. H. støtter sig i vidtstrakt grad til den overordentlige mængde af pietistisk og især førpietistisk (ofte mystisk og katolsk præget) andagtslitteratur, som var ophobet gennem det 17. og 18. årh., men hans sigte er altid personligt: han driver på omvendelse gennem syndeangst, bodskamp og nådesgennembrud, fulgt af et nyt liv i stadig fremadskridende fuldkommenhed. Som norsk biskop virkede han med megen kraft for at reorganisere det noget for- 1314