strømning har altid bevaret hovedindflydelsen. I visse henseender har I.M. taget en lignende stilling til adiafora som den historiske pietisme (med hensyn til dans, kortspil, almindeligt kulturliv o. s. v.). I. M. er derfor (fejlagtigt) gjort identisk med »pietismen». Afvisningen af de nævnte ytringsformer for det verdslige liv er bestemt af det overvældende flertal af de troendes egne erfaringer ved den store åndelige fare, som det verdslige liv rummer. I de seneste år har I.M. en positiv stilling til film, og har dannet en Kirkelig filmforening. I. M. afviste deltagelse i politik bl. a. på grund af den voldsomme strid imellem Højre og Venstre i 19. årh.s slutning, som truede med at splitte de troende. Men i det 20. årh. begyndte man også fra I.M.s side at vise interesse for politik, særlig vedrørende kirke og skole. På disse områder støttede I.M. Kirkeligt Landsforbund af 1911 (senere Kirkeligt Forbund af 1933), ledende mænd: stiftsprovst Henry Ussing, prof. teol. F. Torm, sognepræst C. J. Holt), der kæmpede for kirkens lutherske bekendelse, dens selvstændighed i forhold til statsmagten og skolens positive religionsundervisning. I. M.s arbejde er udpræget decentraliseret, har ingen stab af sekretærer eller noget kirkeligt organisationsbureaukrati. I. M. som sådan tager sjældent initiativet; når der sættes nyt arbejde igang, er det enkelte personer sammen med en kreds af venner indenfor I. M., som begynder; bestyrelsen giver kun en anbefaling, og det plejer at være nok — eller det modsatte — og det er også nok. Da Københavns kirkesag begyndte, spurgte Vilh. Beck prof. Harald Westergaard: Hvad ønsker I af os? — Deres tillid! — Den har I! — og dermed var det afgjort, at I. M. ville støtte Københavns kirkesag. Modsat: Under forhandlingerne om kvindelige præsters indførelse gik I. M. meget stærkt herimod og forbød kvindelige præster at tale i missionshusene. Men hvorledes I.M.s venner ellers stiller sig, må blive deres egen sag. Der hersker derfor frihed indenfor I.M., og der er store mulig- 29 INDRE MISSION heder for samarbejde til andre sider indenfor kirkelivet. I teologisk henseende har I. M. altid indtaget en konservativ holdning. »Bibelkritikken» afvistes af I.M. (Vilh. Beck: Paa Knæ for Bibelen, Professorer !). Den nuværende formand, Chr. Bartholdy, har anerkendt den litteraturhistoriske behandling af bibelen, hvilket icke har ændret noget i I. M.s praktiske bibelsyn og bibelbrug, som er baseret på den hele bibel som Guds ord. I.M.s formænd: efter Beck fulgte præsterne Fr. Zeuthen (1837—1915, form. 1901 —1915), Carl Moe (1848—1927, form. 1915 — 1927), Vilh. Kold (1868—1932, form. 1927 —1932), P. J. Munch (1865—1934, form. 1932—1934). Den nuværende, Chr. Bartholdy (f. 1889, form. 1934) er en original, selvstændig personlighed, hvis aktuelle og hyppigt skarpe bemærkninger til tidens rørelser følges med enestående opmærksomhed i hele landets presse. Omfanget af I.M.s arbejde fremgår tydeligst ved at nævne nogle få af de virksomheder, der står i tilslutning til I.M.: søndagsskolerne, KFUM og KFUK*, indenlandsk sømandsmission, Diakonissehuset St. Lukas stiftelsen, KFUM.s soldatermission, 4 seminarier, 2 gymnasier, 12 højskoler og ungdomsskoler, dansk bibelskole, 9 børnehjem. Alt dette viser, at I. M. ikke blot er en »ordmission», men tillige har et betydeligt socialt- og oplysningsarbejde i gang. Dertil kommer en lang række af kristelige virksomheder, som står i forbindelse med I. M., men organisatorisk uafhængige: Ydre missionsarbejdet, Københavns Kirkesag, Kirkens Korshær*, Kristeligt Dagblad, Danske Kirke i Udlandet, m. m. — Der er dannet et I.M.-råd af repræsentanter for I. M. i D. og København og Kirkens Korshær. — Siden 1901 er der afholdt fælles nordiske indre missionsmøder med visse års mellemrum. I.M. har (1950) 850 missionshuse, 140 missionærer (1/1 1949), dertil et stort forlag (O. Lohse). — I. M.s venner viser et betydeligt offersind. Ved årsmødet i 1951 blev der f. eks. givet på een gang over 30